Admiral Capital A/S - Delårsrapport for perioden 1. juli - 31. december 2015
29-02-16 kl. 29/2 2016 13:59 | Berlin III 0,74 (+1,37%)
Bestyrelsen i Admiral Capital A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for perioden 1. juli – 31. december 2015. Delårsrapporten er ikke
revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
Resultat af første halvår
· Periodens resultat før skat og værdireguleringer er et overskud på TDKK
10.982 mod et overskud på TDKK 7.996 samme periode sidste år.
· Koncernomsætningen blev på TDKK 57.291 mod TDKK 50.298 samme periode
sidste år, svarende til en stigning på 13,9%.
· Periodens dagsværdiregulering af investeringsejendomme og gæld udgør
netto TDKK 9.990 mod TDKK -172 samme periode sidste år.
· Pengestrømme fra driften udgjorde TDKK 9.635 mod TDKK 14.501 samme
periode sidste år.
Forventninger til regnskabsåret 2015/16
Selskabet forventer fortsat et overskud før skat og værdireguleringer i
størrelsesordenen DKK 20 – 25 mio. for regnskabsåret 2015/16.
Kapitaludvidelse med fortegningsret
Som senest offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 18 / 2015, er det
bestyrelsens plan at gennemføre en kapitaludvidelse med fortegningsret for
eksisterende aktionærer. Fortegningsprospektet forventes indsendt til
Finanstilsynets godkendelse inden udgangen af 1. kvartal 2016.
Aarhus, 29. februar 2016
På bestyrelsens vegne
Henrik Frisch,
Bestyrelsesformand
Kontaktperson:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets
formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar