Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand Bank A/S – Årsrapport 2015

02-03-16 kl. 2/3 2016 07:42 | Alm. Brand 66,00 (0,00%)

Hovedoverskrifter


-- For 2015 blev bankens resultat før skat et underskud på 331 mio.kr. mod et
underskud på 275 mio.kr. i 2014. Resultatet er på niveau med senest
forventet, men utilfredsstillende.


-- Basisresultatet i de fremadrettede aktiviteter blev 98 mio.kr. mod 96
mio.kr. i 2014. Resultatet før skat blev et overskud på 18 mio.kr., og på
niveau med det forventede. Sammenlignet med 2014 er resultatet 43 mio.kr.
lavere, hvilket primært skyldes uroen på rentemarkedet, som har betydet
lavere handelsaktivitet og betydelige kurstab på bankens
obligationsbeholdning.


-- Nedskrivninger på privatkunder udgjorde 21 mio.kr. i 2015 mod 17 mio.kr. i
2014.


-- Banken oplever fortsat en tilgang i antallet af Pluskunder, hvilket har
været medvirkende til, at udlån til privatkunderne i 2015 er steget med
næsten 200 mio.kr., og at porteføljen af formidlede Totalkreditlån er
steget med 1,1 mia.kr.
-- Aktiviteter under afvikling gav i 2015 et underskud på 349 mio.kr. mod et
underskud på 336 mio.kr. i 2014, og er på niveau med det forventede.


-- Nedskrivninger i afviklingsporteføljen udgjorde 306 mio.kr. i 2015, hvoraf
hovedparten skyldes landbrug, og det afspejler de særdeles svære vilkår for
erhvervet.


-- Banken forventer i 2016 et overskud før skat i de fremadrettede aktiviteter
i niveauet 70 mio.kr. Resultatet før skat i aktiviteter under afvikling
forventes at udgøre et underskud i niveauet 50 - 75 mio.kr.


Øvrige overskrifter


-- Indtægter i de fremadrettede aktiviteter er steget med 8 % til 571 mio.kr.
i 2015 mod 531 mio.kr. i 2014. Stigningen kan henføres til højere netto
rente- og gebyrindtægter samt højere øvrige indtægter, der primært dækker
bankens leasingaktiviteter.


-- Omkostninger i de fremadrettede aktiviteter udgjorde 352 mio.kr. i 2015 og
er steget med 2 % svarende til 8 mio.kr. sammenlignet med 344 mio.kr. i
2014.


-- Kursreguleringer udgjorde et kurstab på 59 mio.kr. i 2015 mod et kurstab på
31 mio.kr. i 2014, og er stærkt præget af et negativt afkast på
egenbeholdningen som følge af udvidelse af kreditspændet mellem realkredit-
og statsobligationer.


-- Banken har i 2015 nedbragt krediteksponeringen i afviklingsporteføljen med
490 mio.kr. justeret for tab og nedskrivninger. Reduktionen af
afviklingsporteføljen forløber generelt bedre end forventet.


-- Ultimo 2015 udgjorde den overskydende likviditet 3,1 mia.kr. svarende til
en likviditetsmæssig overdækning på 272 %. Overdækningen er i 2015
reduceret med 1,8 mia.kr. og vil blive søgt nedbragt yderligere i 2016.


-- Ultimo 2015 udgjorde bankens kapitalgrundlag 1,4 mia.kr., og
solvensprocenten udgjorde 18,6. Bankens individuelle solvensbehov er
opgjort til 14,0 %, og banken havde således en overdækning på 4,6 %-point.
For bankkoncernen udgjorde solvensprocenten 17,2, og det individuelle
solvensbehov er opgjort til 13,7 %. Bankkoncernen havde således en
overdækning på 3,5 %-point.


Kontakt


Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf. 35 47 70 14 eller kommunikationsdirektør
Susanne Biltoft på tlf. 35 47 76 61.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Alm. Brand

PRIS 66,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 66,00
SIDSTE LUK 66,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER