Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fortsættelse af incitamentsprogram

11-03-16 kl. 11/3 2016 13:45 | Schouw & Co. 664,00 (-0,08%)

Schouw & Co. har i en årrække haft et aktiebaseret incitamentsprogram, hvis
formål er at fremme værdiskabelsen i Schouw & Co. ved at sikre et stærkt
interessesammenfald mellem de omfattede personer og selskabets aktionærer. I
fortsættelse heraf har bestyrelsen besluttet at tildele 254.000 stk. optioner
på følgende vilkår:

Direktionen i Schouw & Co., omfattende adm. direktør Jens Bjerg Sørensen og
direktør Peter Kjær, tildeles henholdsvis 40.000 og 15.000 stk. optioner.
Øvrige ledende medarbejdere, herunder direktører i dattervirksomheder,
omfattende 17 personer, tildeles i alt 199.000 stk. optioner.

Optionerne kan udnyttes i en periode på 12 måneder efter offentliggørelsen af
Schouw & Co. koncernens årsrapport for 2018.

Hver option giver ret til køb af 1 stk. Schouw & Co. aktie a nom. 10 kr.
Udnyttelseskursen er et gennemsnit af den noterede slutkurs de første fem
børsdage efter offentliggørelsen af Schouw & Co. koncernens årsrapport for 2015
(400,60 kr.) med tillæg af 3% p.a. regnet fra den 11. marts 2016.

De nye optioner har en samlet teoretisk markedsværdi på 17,7 mio. kr. beregnet
efter Black & Scholes modellen med anvendelse af en 12 måneders historisk
volatilitet baseret på daglige gennemsnitskurser (31,5%), en risikofri rente
(0,10% p.a.) og aktiekursen på udstedelsestidspunktet (400,60 kr.).

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørn Ankær Thomsen, Bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, Adm. direktør

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på
telefon +45 8611 2222.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Schouw & Co.

PRIS 664,00
ÆNDRING -0,50 (-0,08%)
ÅBEN 667,50
SIDSTE LUK 664,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER