Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsrapport 2015

16-03-16 kl. 16/3 2016 07:41 | Bioporto 3,45 (-1,43%)

Eksekvering og klargøring til massiv vækst

2015 blev et markant, meget travlt og yderst vigtigt år for BioPorto med fokus
på eksekvering af en række strategiske mål, som er essentielle for optimering
af BioPortos langsigtede potentiale. Vi skulle igangsætte FDA-registrering og
forberede udrulningen af The NGAL Test(TM) i USA, øge antallet af rutinebrugere
og omsætning af testen i eksisterende markeder, samt udvikle og yderligere
styrke porteføljen af ELISA kits og antistoffer, og derved det fremtidige
omsætningspotentiale i vores basisforretning.

”Vi har i 2015 leveret på alle disse punkter, og samtidig succesfuldt
gennemført en aktieemission samt lanceret The NGAL Test(TM) i Sydkorea, hvilket
har medvirket til at øge omsætningen og styrke driftsresultatet i 2015. Efter
årsskiftet har vi fulgt stærkt op med indgåelse af en vigtig
distributionsaftale med Siemens Healthcare, den officielle etablering af et
amerikansk datterselskab og en styrkelse af organisationen, så vi på alle
parametre i dag står stærkere end nogensinde,” siger Peter Mørch Eriksen, CEO i
BioPorto A/S.

BioPortos omsætning steg i 2015 med 9% til DKK 20,4 mio., og den stigende
omsætningstrend fra 2014 blev dermed fastholdt. Omsætningen er på niveau med de
senest udmeldte forventninger. Årets resultat blev et underskud på DKK 10,7
mio. mod et tab på DKK 12,9 mio. sidste år. Resultatet modsvarer de senest
udmeldte forventninger, og er tilfredsstillende i lyset af de opnåede
strategiske målsætninger for året. Det målrettede arbejde i 2015 gør, at
BioPortos potentiale aldrig har været mere attraktivt og realiserbart. Og det
er udgangspunktet for forventningerne om massiv vækst fra 2016 og frem.

”Vi afventer nu godkendelsen af vores registreringsansøgning af The NGAL
Test(TM) fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, som bliver en meget vigtig
milepæl i BioPortos historie. Så snart den er i hus påbegynder vi
kommercialiseringen af testen på verdens største marked for diagnostiske tests
og udruller næste fase af den aggressive USA-strategi, vi har udarbejdet og
investeret i. En strategi, som skal accelerere væksten ved først målrettet at
adressere udvalgte hospitaler og transplantationsklinikker, og senere udvide
brugen på hospitaler til intensivafdelingerne. Prioriteringen af en markant og
hurtig uptake i USA, udvidelsen af vores test og antistofportefølje samt
effekten af distributionsaftalen med Siemens vil sætte os i stand til at
accelerere væksten til 30-50% i 2016, og dermed fremadrettet sikre en langt
større værdiskabelse,” siger Peter Mørch Eriksen.

Læs hele årsrapporten i vedhæftede PDF eller følge dette link

For yderligere information kontakt:

Peter Mørch Eriksen, CEO

Christina Thomsen, Investor Relations Manager

Telefon 45 29 00 00, e-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bioporto

PRIS 3,45
ÆNDRING -0,05 (-1,43%)
ÅBEN 3,50
SIDSTE LUK 3,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER