Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fondsbørsmeddelelse nr. 4 af 16.03.2016, Årsrapportmeddelelse for 2015

16-03-16 kl. 16/3 2016 12:47 | Tivoli 573,00 (+2,69%)

Tivoli, 16. marts 2016


Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 behandlet
og godkendt årsrapporten for 2015.

Årets resultat er i hovedtræk:

-- Besøgstal 4.733.000 gæster mod 4.478.000 sidste år, en fremgang på 6 %
-- Omsætning inkl. forpagtere og lejere 1.311,2 mio. kr. mod 1.244,0 mio. kr.
sidste år, en fremgang på 5 %
-- Omsætning ekskl. forpagtere og lejere 955,2 mio. kr. mod 861,9 mio. kr.
sidste år, en fremgang på 11 %
-- Resultat før af- og nedskrivninger 163,0 mio. kr. mod 146,0 mio. kr. sidste
år, en fremgang på 12 %
-- Resultat af primær drift er 69,0 mio. kr. mod 61,6 mio. kr. sidste år, en
fremgang på 12 %
-- Resultat før skat 64,1 mio. kr. mod 56,4 mio. kr. sidste år, en fremgang på
14 %
-- Resultat justeret for særlig poster viser i forhold til sidste år en
fremgang på 35 %
-- Resultat efter skat 43,8 mio. kr. mod 44,4 mio. kr. sidste år, et fald på 1
%

”Et resultat før skat på 64 mio. kr. er i overensstemmelse med den opjustering,
som blev meddelt i januar 2016; her blev forventet et resultat før skat på
mellem 60 og 65 mio. kr. Årsagen til fremgangen skal først og fremmest findes
i det høje besøgstal. De mange gæster skyldes blandt andet 14 ekstra
åbningsdage i 2015 i forhold til 2014, men også at der var mange aktiviteter i
salene - også uden for Tivolis tre sæsoner.

Derudover har der været en god fremgang for TivoliCasino.dk, som er med til at
understøtte Tivolis strategi om at udvikle sig fra sæsonvirksomhed til
helårsvirksomhed. Det er også afsættet for Tivolis igangværende projekt med
byggeriet af Tivoli Hjørnet på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade,
hvor der skal være butikker, food court og flere hotelværelser til Nimb Hotel”,
siger adm. direktør Lars Liebst.

Forventninger til 2016
Vejret og andre udefrakommende begivenheder kan have en stor indflydelse på
Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat. For 2016 forventes en
omsætning på niveau med 2015 (ca. 900 mio. kr.). Det forventes, at Koncernen
vil opnå et overskud før skat i niveauet 60-70 mio. kr.

Tivoli åbner 6. april kl. 11.

Med venlig hilsen

Jørgen Tandrup
Bestyrelsesformand

Lars Liebst
Adm. direktør

Kontaktperson: Underdirektør, Brand & Kommunikation Dorthe W Barsøe (tlf. 33 75
02 11 / [email protected])




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tivoli

PRIS 573,00
ÆNDRING +15,00 (+2,69%)
ÅBEN 560,00
SIDSTE LUK 558,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER