Resultat af ordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S
16-03-16 kl. 16/3 2016 19:30 | Sparekassen Himmerland 172,50 (+1,47%)
Den 16. marts 2016 afholdtes ordinær generalforsamling i Jutlander Bank A/S i
Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars.
Bestyrelsens beretning og årsrapporten for 2015 samt forslag til fordeling af
overskud blev godkendt. Det blev således vedtaget at udbetale udbytte på 5,00
kr. pr. aktie.
Lønpolitikken for Jutlander Bank A/S blev godkendt.
Der var fremsat forslag om at forlænge bestyrelsens bemyndigelser i vedtægterne
til at forhøje bankens aktiekapital med indtil i alt nominelt 30.000.000 kr.
med eller uden fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer med 5 år til
udløb den 16. marts 2021.
Bestyrelsen havde ligeledes foreslået generalforsamlingen, at bemyndige
dirigenten, advokat Bo Holse (med substitutionsret) til at anmelde
anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til
Erhvervsstyrelsen.
Begge forslag vedtog generalforsamlingen enstemmigt.
Derudover blev der valgt 10 nye medlemmer til repræsentantskabet. Deres navne
offentliggøres på et senere tidspunkt.
Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab som revisor for Jutlander Bank A/S.
Generalforsamlingen bemyndigede i overensstemmelse med selskabslovens § 198
bestyrelsen til indtil næste ordinære generalforsamling mod vederlag at lade
selskabet erhverve egne aktier til eje eller pant med op til 10 pct. af bankens
aktiekapital.
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon
9657 5800.
Med venlig hilsen
Jutlander Bank A/S
Per Sønderup
ordførende direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar