Klage over Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om afnotering af Mols-Linien A/S
17-03-16 kl. 17/3 2016 09:17 | Mols Linien 62,50 (+0,81%)
Ved selskabsmeddelelse nr. 292 af 7. marts 2016 orienterede selskabet om, at en
aktionær havde påklaget Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om at afnotere
Mols-Linien A/S til Finanstilsynet, og at der for Finanstilsynet var nedlagt
påstand om ophævelse af afgørelsen, samt at der som grundlag for klagen var
anmodet om, at Finanstilsynet tillagde klageren partsstatus efter
værdipapirhandelsloven.
Selskabet kan nu oplyse, at Finanstilsynet den 16. marts 2016 har truffet
afgørelse om, at klagen ikke vil blive behandlet af Finanstilsynet, idet
Finanstilsynet ikke er tillagt kompetence hertil i henhold til lov om
værdipapirhandel eller regler udstedt i medfør heraf.
Endvidere kan selskabet oplyse, at den pågældende aktionær i dag har klaget til
Erhvervsankenævnet over Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om at afnotere
Mols-Linien A/S, og også her påstået sig tillagt partsstatus.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 33 11 45 45 eller adm. direktør Søren
Jespersen, tlf.: 89 52 52 01.
Med venlig hilsen
Mols-Linien A/S
Frantz Palludan Søren Jespersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Mols Linien
Fond 295.pdf 



