Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S

18-03-16 kl. 18/3 2016 08:00 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Selskabsmeddelelse
18. marts 2016




I henhold til vedtægternes §§ 8 og 9 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling

tirsdag den 19. april 2016 kl. 16


hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

2. Forelæggelse af årsrapport 2015 til godkendelse

3.Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen

I henhold til vedtægternes § 14 er samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer
af bestyrelsen på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af den samlede bestyrelse.

Information om kandidaterne er vedlagt denne indkaldelse og er også at finde på
selskabets hjemmeside (www.neurosearch.com).

5. Valg af revision

I henhold til vedtægternes § 18 er den generalforsamlingsvalgte revision på
valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionen.

6. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer

6.1. Bestyrelsen foreslår, at vedtægterne ændres således, at selskabets aktier
konverteres fra at være ihændehaveraktier til navnenoterede aktier.

Ordlyden i vedtægternes § 5, stk. 1, 1. pkt. ændres herefter til følgende:

"Selskabets aktier skal udstedes på navn samt noteres på navn i selskabets
ejerbog".

6.2. Bestyrelsen foreslår sletning af udtømte bestemmelser.

Bestyrelsen foreslår, at § 4e og §4g udgår, da bemyndigelsen og
rettighedsperioden er udløbet.

7. Eventuelt

Vedtagelseskrav
Vedtagelse af dagsordenens punkt 1, 2, 3, 4, 5 og 6.2 kan ske med simpelt
flertal, jf. vedtægternes § 13, stk.1.

Vedtagelse af dagsordenens punkt 6.1 kræver, at forslaget tiltrædes af mindst
2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 13, stk. 2.

Aktiekapitalens størrelse og stemmeret
NeuroSearch A/S har en aktiekapital på nominelt 24.553.947 kr., fordelt på
24.553.947 aktier a 1 kr. Hver aktie a 1 kr. giver 20 stemmer.

Registreringsdato
En aktionærs ret til at deltage i den ordinære generalforsamling og afgive
stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren
besidder tirsdag den 12. april 2016 (registreringsdatoen). De aktier, den
enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af
aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser
om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i
ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Anmeldelsesfrist for deltagelse
I henhold til vedtægternes § 12 skal aktionærer, der ønsker at deltage i den
ordinære generalforsamling, bestille adgangskort enten via selskabets
hjemmeside www.neurosearch.com, hos NeuroSearch A/S, Strandvejen 60, 2900
Hellerup, v/ Anita Milland (telefon: 4460 8000 eller e-mail:
[email protected]) eller hos VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O.
Box 4040, 2300 København S (telefon: 4358 8866 eller 4358 8893 eller pr.
e-mail: [email protected]) senest den fredag den 15. april 2016.

Fuldmagt
Aktionærer, som er forhindret i at deltage i den ordinære generalforsamling,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand direkte på
www.neurosearch.com. Fuldmagtsblanket kan også udskrives fra hjemmesiden
(www.neurosearch.com) eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst
sendt i underskrevet og dateret stand, således at den er VP Investor Services
A/S i hænde senest den 15. april 2016.

Brevstemme
Aktionærerne har endvidere mulighed for at brevstemme. Blanket til brug for
stemmeafgivelse pr. brev kan udskrives fra hjemmesiden (www.neurosearch.com)
eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst sendt, således at den er
VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 15. april 2016 kl. 23.59.
Når en brevstemme er modtaget hos VP Investor Services A/S, kan den ikke
tilbagekaldes af aktionæren.

Dokumenter
Følgende materiale kan fra i dag hentes på selskabets hjemmeside
(www.neurosearch.com):

• Indkaldelsen indeholdende dagsordenen med fuldstændige forslag.

• De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den
senest reviderede årsrapport.

• Formularer til stemmeafgivelse ved fuldmagt eller pr. brev.

Spørgeret
På generalforsamlingen vil bestyrelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om
forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten, selskabets stilling og
andre spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.


Bestyrelsen


Kontaktperson
Allan Andersen, Adm. direktør, mobil 4016 3864.

Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S.





Kandidater til bestyrelsen i NeuroSearch A/S

Karin Garre
Dansk statsborger, født 1957.
Stilling: Executive Head, Psykiatrisk Center København.

Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden december 2013 og
bestyrelsesformand siden december 2013.

Særlige kompetencer: Karin Garre har en baggrund som læge og over 20 års bred
ledelseserfaring fra medicinalindustrien samt erfaring med bestyrelsesarbejde
bl.a. fra StemCare A/S og LTC A/S. Karin Garre har tidligere været ansat som
Chief Development Officer og Executive Vice President i NeuroSearch A/S.

Allan Andersen
Dansk statsborger, født 1945.
Stilling: Adm. direktør, AA Consult ApS og Adm. direktør, NeuroSearch A/S.

Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden maj 1989 og bestyrelsesformand
i perioden januar til november 2013.

Allan Andersen betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til
corporate governance-anbefalingerne, da han har siddet i bestyrelsen i mere end
12 år.

Administrerende direktør i NeuroSearch A/S siden 1. december 2013,
bestyrelsesformand for Nordicom A/S, bestyrelsesmedlem i NsGene A/S, direktør i
AA Consult ApS, direktør i Allan Consulting EOOD, direktør i AA Construction
EOOD, direktør i Provadia Cheese OOD og direktør i Jeravna Development EOOD.

Særlige kompetencer: Allan Andersen har mere end 30 års bred erfaring fra
bestyrelser i forskellige virksomheder og en udstrakt finansiel viden såvel som
erfaring med investorer i biotekbranchen.

Christian Lundgren
Dansk statsborger, født 1966.
Stilling: Advokat og partner, Kromann Reumert.

Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden januar 2013.

Christian Lundgren betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold
til corporate governance-anbefalingerne, da han og Kromann Reumert løbende er
engageret som advokat for selskabet.

Medlem af bestyrelsen i Det Nissenske Familiefond.

Særlige kompetencer: Christian Lundgren har mange års erfaring med rådgivning
af, restrukturering af og andre transaktioner omfattende børsnoterede
virksomheder samt indgående indsigt i biotekbranchen.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER