Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsregnskabsmeddelelse 2015

29-03-16 kl. 29/3 2016 14:16 | Dantherm 2,58 (-6,52%)

Skive, Danmark, 2016-03-29 16:16 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Dantherm realiserede i 2015 en omsætning på DKK 432 mio. mod DKK 441 mio. i
2014. Årets resultat efter skat blev et underskud på DKK 109 mio. mod et
underskud på DKK 29 mio. i 2014. Resultatet er negativt påvirket af
goodwillnedskrivninger samt nedskrivninger til realisationsværdier. Efter
frasalg i januar 2016 af hovedparten af driftsaktiviteterne er det besluttet at
afvikle de resterende aktiviteter via frasalg.

Som følge af ovenstående anses Dantherm ikke længere som en going concern, men
i stedet som en enhed under afvikling. De finansielle kreditorer har afgivet en
hensigtserklæring om under visse forudsætninger at ville medvirke til en
solvent afvikling. Der er dog ikke hermed sikkerhed herfor. Såfremt det ikke
viser sig muligt at gennemføre en solvent afvikling vil selskabet ultimativt gå
konkurs.

FRASALG AF AKTIVITETER
Dantherm indgik i januar 2016 aftale om salg af forretningssegmentet HVAC og
EMEA-delen af Telecom til kapitalfonden Procuritas Capital Investors V. Salget
omfatter datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Polen og
Tyskland.

Salgsprisen for forretningssegmentet HVAC og Telecom EMEA er på gældsfri basis
DKK 164 mio.

FINANSIERINGSFORHOLD
Det forventes, at bankerne vil stille de nødvendige kreditfaciliteter til
rådighed for at kunne gennemføre de planlagte frasalg af de tilbageværende
Telecom-selskaber samt aktierne i Dantherm Power A/S. Kreditinstitutterne har
givet tilsagn om en fortsat finansiering af selskabets aktiviteter frem til
udgangen af 2. kvartal 2016.

DRIFTSAKTIVITETER OG FORVENTNINGER TIL 2016
Driftsaktiviteterne i de to helejede selskaber forsøges opretholdt. Provenuet
ved et eventuelt salg af disse aktiviteter samt øvrige aktiver kan ikke gøres
op, før endelige aftaler er indgået, men det forventes, at nettoprovenuet
ligger væsentligt under selskabets samlede rentebærende gæld, samtidig med at
Dantherms egenkapital er negativ.

Efter et frasalg af alle driftsaktiviteter vil der – efter aftale med Dantherms
kreditinstitutter – blive igangsat en endelig afviklingsproces, herunder søge
et salg af børsselskabet og det medfølgende skatteaktiv, hvilket dog
forudsætter en akkordering af restgælden fra de finansielle kreditorers side.

Hvorvidt et salg af børsselskabet er muligt er usikkert, og det er derfor
tvivlsomt om gennemførelsen af den endelige afviklingsproces vil resultere i et
minimalt provenu til selskabets aktionærer.

Det forventes, at samtlige aktiver er afhændet inden udgangen af 2016.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ordinær generalforsamling afholdes onsdag den 27. april 2016 kl. 15 hos
Dantherm A/S, Marienlystvej 65, 7800 Skive.

Der bliver på generalforsamlingen 2016 stillet forslag om, at navnet Dantherm
A/S bliver ændret, da de frasolgte aktiviteter har overtaget rettighederne til
navnet.

Den samlede årsrapport medfølger som bilag til denne selskabsmeddelelse og er
til rådighed på Dantherms hjemmeside www.danthermcooling.dk.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til
bestyrelsesformand Jørgen Møller-Rasmussen på telefon 23 20 50 50.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Dantherm

PRIS 2,58
ÆNDRING -0,18 (-6,52%)
ÅBEN 2,67
SIDSTE LUK 2,76
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER