Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Beslutninger på Vestjysk Bank A/S’ ordinære generalforsamling den 30. marts 2016

30-03-16 kl. 30/3 2016 15:11 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)

Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen A/S

30. marts 2016

Beslutninger på Vestjysk Bank A/S’ ordinære generalforsamling den 30. marts 2016

På bankens ordinære generalforsamling den 30. marts 2016 blev bestyrelsens
beretning og årsrapport samt bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud i
henhold til den godkendte årsrapport godkendt.

Forslag om uændret vederlag til medlemmerne af bestyrelsen for det indeværende
år blev vedtaget. Menige bestyrelsesmedlemmer modtager således kr. 150.000,
formanden kr. 300.000 og næstformanden kr. 250.000. Formanden for
revisionsudvalget modtager tillige et tillæg på kr. 50.000.

Valgperioden for samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udløb
på generalforsamlingen. Poul Hjulmand genopstillede ikke på grund af
aldersgrænsen i bankens vedtægter. Bestyrelsens forslag om genvalg af Vagn
Thorsager som formand for bestyrelsen, genvalg af Lars Holst som næstformand
for bestyrelsen og genvalg af Anders Bech, Bent Simonsen, Karina Boldsen samt
nyvalg af Jens Erik Christensen blev vedtaget.

Ligeledes blev PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerskab
genvalgt som bankens revisor.

Bestyrelsens forslag om fornyelse af bestyrelsens bemyndigelser i vedtægternes
pkt. 9.10-9.12 til at forhøje bankens aktiekapital blev tillige vedtaget.
Bestyrelsen er således bemyndiget til indtil den 30. marts 2021 at forhøje
bankens aktiekapital med indtil kr. 30.000.000 til markedskurs uden
fortegningsret for bankens aktionærer og med indtil kr. 30.000.000 til minimum
kurs pari med fortegningsret for bankens aktionærer. Bemyndigelserne kan
maksimalt udnyttes til at forhøje aktiekapitalen med i alt kr. 30.000.000.

Bestyrelsens forslag om fornyelse af bestyrelsens bemyndigelse i vedtægternes
pkt. 9.13 til at udstede konvertible gældsbreve samt foretage de dertilhørende
kapitalforhøjelser uden fortegningsret for bankens aktionærer blev endvidere
vedtaget. Bestyrelsen er således bemyndiget til indtil den 30. marts 2021 at
træffe beslutning om optagelse af lån på op til kr. 500.000.000 mod udstedelse
af gældsbreve, der kan konverteres til aktier i banken, samt til at træffe
beslutning om de dertilhørende kapitalforhøjelser på op til nominelt kr.
500.000.000 uden fortegningsret for bankens aktionærer.

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til indtil den 30. marts 2021 at
lade banken erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 pct. af
bankens aktiekapital, dog således at bankens samlede beholdning af egne aktier
på intet tidspunkt må overstige 10 pct. af aktiekapitalen.

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til at foretage anmeldelse af det
vedtagne til Erhvervsstyrelsen.

Vestjysk Bank A/S

Bestyrelsen

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestjysk Bank

PRIS 2,98
ÆNDRING +0,05 (+1,71%)
ÅBEN 2,94
SIDSTE LUK 2,93
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER