Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forløb af ordinær generalforsamling 2016

07-04-16 kl. 7/4 2016 14:26 | D/S Norden 132,90 (0,00%)



Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.

________________________________________________________________________________


Meddelelse nr. 8

7. april 2016


Ordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Torsdag den 7. april 2016 blev der afholdt ordinær generalforsamling i
Dampskibsselskabet NORDEN A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 4 af 9. marts 2016.

Godkendelse af årsrapport

Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport (indeholdende
ledelsesberetning, koncernregnskab og moderselskabets årsregnskab, samt
ledelses- og revisionspåtegninger).

Udbytte

Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud, herunder at der ikke betales
udbytte for 2015, blev vedtaget.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Johanne Riegels Østergård blev valgt til bestyrelsen.

Karsten Knudsen blev genvalgt til bestyrelsen.

Valg af revisor

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisions¬partnerselskab blev genvalgt
som Selskabets revisor.

Egne aktier

Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade Selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi
på op til 10% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende
børskurs med en afvigelse på op til 10%.

Bemyndigelse til kapitalforhøjelse

Generalforsamlingen vedtog at bemyndige bestyrelsen til at forhøje
aktiekapitalen med i alt nominelt DKK 4.220.000 frem til og med den 6. april
2021 ved udstedelser med og uden fortegningsret. Bemyndigelsen er en
vedtægtsændring, og der var ikke den fornødne andel af aktiekapitalen
repræsenteret til at vedtage kapitalbemyndigelsen endeligt. Ny
generalforsamling til endelig vedtagelse forventes afholdt den 12. maj 2016.


- - - o 0 o - - -


Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Klaus Nyborg som
formand og Erling Højsgaard som næstformand.

Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:

Klaus Nyborg (formand)

Erling Højsgaard (næstformand)

Johanne Riegels Østergård

Karsten Knudsen

Arvid Grundekjøn

Lars Enkegaard Biilmann (medarbejdervalgt)

Thorbjørn Joensen (medarbejdervalgt)

Jonas Visbech Berg Nissen (medarbejdervalgt)


Formandens beretning er tilgængelig i sin helhed i selskabsmeddelelse nr. 7 og
på www.ds-norden.com.


Med venlig hilsen

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Klaus Nyborg

Bestyrelsesformand



Yderligere oplysninger: Klaus Nyborg, Bestyrelsesformand, tlf.: +45 3315 0451

________________________________________________________________________________

DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - D/S Norden

PRIS 132,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 133,00
SIDSTE LUK 132,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER