Program for betingede aktier
08-04-16 kl. 8/4 2016 06:47 | Rockwool Int. B 1.746 (+0,63%)
Hedehusene, Danmark, 2016-04-08 08:47 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Meddelelse nr. 5 – 2016
Til Nasdaq Copenhagen
ROCKWOOL International A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr: 54879415
Side 1/1
8. april 2016
Program for betingede aktier
Bestyrelsen i ROCKWOOL International A/S har i dag, i overensstemmelse med
vederlagspolitikken, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling 2016,
besluttet at introducere et nyt langsigtet incitamentsprogram, hvor en gruppe
på op til 70 medarbejdere bestående af Koncernledelsen og udvalgte ledende
nøglemedarbejdere (”Deltagerne”) tildeles Restricted Share Units, inklusiv
fantom units (”RSUer”). Formålet med programmet er at ensrette Deltagernes
interesser med selskabets aktionærers interesser, at give Deltagerne et
incitament til fortsat ansættelse, samt at fremme værdiskabelsen i selskabet.
Bestyrelsen har i alt tildelt Deltagerne 14.461 RSUer og ved udløbet af
optjeningsperioden giver hver RSU indehaveren en ret til at modtage en ROCKWOOL
International B-aktie, eller, i tilfælde af fantom units, et kontant beløb
baseret på aktiekursen på tidspunktet for ombytningen. Dagskursen for hver RSU
er DKK 1.029 svarende til gennemsnitskursen for ROCKWOOL Internationals B-aktie
i 15 dage frem til tidspunktet for tildelingen af en RSU. Den samlede dagsværdi
af RSU-tildelingen er EUR 2.000.000.
RSUernes optjeningsperiode udløber 3 år efter tildeling. Efter udløbet af
optjeningsperioden byttes de optjente RSUer til B-aktier med en nominel værdi
på DKK 10. For så vidt angår fantom units foretages en tilsvarende
kontantafvikling. Begge tildelinger er betinget af, at Deltageren fortsat er
ansat i ROCKWOOL Koncernen.
Indehavere af RSUer har ingen aktionærrettigheder indtil overførslen af
ROCKWOOL International B-aktier som følge af udløbet af den førnævnte
optjeningsperiode. RSU-tildelingen er underlagt dansk ret samt
vederlagspolitikken og retningslinjerne for incitamentsbaseret aflønning, der
indeholder vilkår, der er sædvanlige for denne type programmer.
RSU-programmet har ingen udvandingseffekt for eksisterende aktionærer.
Vederlagspolitikken og de generelle retningslinjer for incitamentsaflønning kan
findes på www.rockwool.com.
Yderligere information:
Kim Junge Andersen
Chief Financial Officer
ROCKWOOL International A/S
+45 46 56 03 00
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar