Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tryg A/S – Delårsrapport 1. kvartal 2016

12-04-16 kl. 12/4 2016 05:30 | Tryg 152,90 (+0,53%)

Trygs bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2016.

Højere forsikringsteknisk resultat, en forbedret omkostningsprocent og et lidt
højere underliggende skadeniveau. Volatile aktiemarkeder resulterede i et
markant lavere investeringsresultat.

Finansielle højdepunkter 1. kvartal 2016

-- Resultat før skat på 563 mio. DKK (665 mio. DKK) og efter skat på 445 mio.
DKK (525 mio. DKK).
-- Forsikringsteknisk resultat på 562 mio. DKK (429 mio. DKK).
-- Combined ratio på 87,1 (90,7) som følge af lavere niveau af vejrskader og
storskader.
-- Lavere omkostningsprocent på 15,1 (15,6) som følge af
effektiviseringsprogrammet.
-- Præmier faldt med 0,5 % (-0,4 %) i lokal valuta primært som følge af tab af
enkelte store industrikunder.
-- Investeringsresultat på 17 mio. DKK (261 mio. DKK) påvirket af negativt
afkast på aktier.
-- Solvens ratio (partial interne model) på 212 eller 199 justeret for
børneforsikrings-porteføljen fra Skandia.

Kundemål og højdepunkter 1. kvartal 2016

-- NPS på 21 (16).
-- Kundefastholdelsesprocent på 88,1 (88,1).
-- Kunder med 3 eller flere produkter var 56,8 % (56,5 %).
-- TryghedsGruppens repræsentantskab besluttede at udbetale medlemsbonus på 8
%. Bonussen udbetales 1. juni 2016 til danske forsikringskunder.

Koncernchef Morten Hübbe udtaler:

I 1. kvartal leverede vi et højere forsikringsteknisk resultat og en lavere
omkostningsprocent takket være vores effektiviseringsprogram. Vi oplevede også
et lidt højere underliggende erstatningsniveau. Som nævnt i forbindelse med
rapporteringen for 2015, gennemføres i 2016 mindre prisjusteringer og
skadeinitiativer for at forbedre lønsomheden og modvirke en stigende
skadeinflation.

Vi har igangsat en stor konvertering til vores nye forbedrede produkter og har
i 1. kvartal udviklet mange nye digitale løsninger til gavn for vores kunder.

For yderligere at styrke vores kundefokus ændrede vi organisationen i 1.
kvartal, så beslutningsprocessen bliver hurtigere og tættere på kunderne i
Danmark, Norge og Sverige.

TryghedsGruppen offentliggjorde samtidig i 1. kvartal, at medlemsbonussen i
2016 udgør 8 % af den årlige periodiserede præmie i 2015 til glæde for vores
danske kunder.

Telekonference

Tryg afholder telekonference kl. 10:00 CET på offentliggørelsesdagen, hvor
koncernchef Morten Hübbe og koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum vil
præsentere resultatet, hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Telekonferencen foregår på engelsk. En on-demand version er tilgængelig kort
efter telekonferencen.

Telekonference detaljer:

Danske deltagere: +45 35 44 55 83
UK deltagere: +44 (0) 203 194 0544
US deltagere: +1 855 269 2604

Kvartalsmaterialet vil kunne downloades på tryg.com/dk/Investor/Downloads kort
efter offentliggørelsestidspunktet.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tryg

PRIS 152,90
ÆNDRING +0,80 (+0,53%)
ÅBEN 152,10
SIDSTE LUK 152,10
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER