Selskabsmeddelelse
14-04-16 kl. 14/4 2016 20:18 | Mols Linien 62,50 (+0,81%)
Erhvervsankenævnets delafgørelse i klage over Nasdaq Copenhagen A/S’ afgørelse
om sletning fra handel og officiel notering
Mols-Linien A/S har modtaget kopi af Erhvervsankenævnets kendelse i klagesagen
vedrørende de af Nasdaq Copenhagen A/S og Finanstilsynet trufne afgørelser om
sletning fra handel og officiel notering af Mols-Linien A/S’ aktier.
Af kendelsen fremgår, at Erhvervsankenævnet i første omgang udelukkende
forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt klageren har partsstatus og dermed
er klageberettiget, og nævnet har i første omgang truffet beslutning om at
tillægge klageren partsstatus.
Nævnet forventes inden den 21. april 2016, hvor Mols Linien A/S afholder
ordinær generalforsamling, at ville træffe afgørelse om, hvorvidt klagen skal
tillægges opsættende virkning.
Derimod forventes det ikke, at Erhvervsankenævnet inden generalforsamlingen
afgør sagens realitet, nemlig hvorvidt Nasdaq Copenhagen A/S’ afgørelse om
sletning af Mols-Linien A/S’ aktier fra handel og officiel notering skal
opretholdes eller ophæves.
Mols-Linien A/S vil udsende en ny selskabsmeddelelse, når der foreligger
relevant nyt vedrørende klagesagen.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 3311 4545 eller adm. direktør Søren
Jespersen, tlf.: 8952 5201.
Med venlig hilsen
Mols-Linien A/S
Frantz Palludan Søren Jespersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Mols Linien
Fond 298_.pdf 



