Exiqon offentliggør data fra valideringsstudie af prognostiske biomarkører for prostata kræft
25-04-16 kl. 25/4 2016 06:18 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Copenhagen, 2016-04-25 08:18 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), en førende leverandør af fleksible løsninger til
RNA analyse annoncerer i dag offentliggørelsen af valideringsdata af
prognostiske microRNA biomarkører til bestemmelse af aggressiviteten af
prostata kræft i uafhængige kohorter.
Biomarkør-profilen består af 3 microRNAer, som nemt måles med Exiqons
patenterede måleteknologi ved at benytte kræftvæv udtaget ved radikal
prostatektomi. Den offentliggjorte biomarkør-profil kan gruppere patienter i en
“høj” og en “lav” risikogruppe hvor patienter i “lav” risikogruppen forventes
at have en ikke aggressiv sygdom. Mere end halvdelen af patienterne blev
klassificeret som værende i “lav” risikogruppen med en præcision på 80-89%.
Den publicerede biomarkør-profil fungerer uafhængigt af andre
klinisk-patologiske parametre og det er derfor sandsynligt, at
biomarkør-profilen vil tilføre værdi til den nuværende praksis i klinikken.
“På Exiqon deler vi en vision om at validere biomarkører i samarbejde med
lægerne for at fremme implementeringen af personlig medicin. Med stigende
omkostninger til behandling af komplekse sygdomme såsom prostata kræft, er der
et betragteligt ønske i sundhedssystemet om at fokusere de begrænsede
ressourcer på patienter, hvor behandlingen vil gøre en positiv forskel” siger
Peter Mouritzen, VP Product Development, Exiqon A/S.
Gennem flere år har Exiqon and Århus Universitets Hospital arbejdet sammen om
at identificere og validere nye prognostiske biomarkører for prostata kræft.
Arbejdet der publiceres i Oncotarget beskriver den prognostiske
biomarkør-profil, som er valideret i 3 uafhængige kohorter:
http://goo.gl/n7Dx9y
“Op mod 90% af de patienter der i dag modtager behandling for prostata kræft,
kan måske undvære behandling, hvis bedre biomarkører kunne forudsige
aggressiviteten af sygdommen” udtaler Torben Ørntoft, Professor Århus
Universitets Hospital.
Prostata kræft er den mest almindelige form for kræft blandt mænd, idet der er
næsten 14% risiko for at få prostata kræft. Heldigvis er de fleste prostata
kræft tilfælde ikke aggressive, men manglen på effektive prognostiske
biomarkører resulterer i en betragtelig overbehandling. Behandling resulterer i
lavere livskvalitet samt en stor omkostningsbyrde. Behandling af prostata kræft
koster mellem 20.000 USD og 140.000 USD per patient. En million patienter
diagnoseres årligt med prostata kræft og det betyder at markedspotentialet for
den prognostiske test er ca. USD 750 millioner.
Exiqon er i gang med den analytiske validering af biomarkørprofilen med henblik
på at dokumentere robustheden af testen. Parallelt hermed bliver yderligere
patienter rekrutteret i Europa og i USA for hurtigt at styrke den kliniske
validering. Et kommercielt produkt kan være tilgængeligt i 2017.
Yderligere oplysninger
LarsKongsbak, CEO, tlf. +45 4566 0888(mobil:+4540902101)
Hans HenrikChroisChristensen,CFO, telefon+45 4566 0888(mobil:+4540902131)
Om Exiqon
Exiqon fremmer forskningen af hvor og hvornår gener er aktive. Med
førsteklasses produkter og brugervenlige forretningsløsninger designet til at
effektivisere vores kunders arbejdsgange giver vi forskere verden over de bedst
mulige vilkår for deres arbejde. Exiqon har aktiviteter inden for to
forretningsområder: Exiqon Life Sciences har etableret sig som den ledende
leverandører af fleksible løsninger til analyse af genaktivitet. Universiteter,
bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder verden over anvender Exiqons
forskningsprodukter til at gøre banebrydende opdagelser. Exiqon Diagnostics
samarbejder med diagnostiske og farmaceutiske virksomheder om at udvikle nye
molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe kræftbehandlende læger med at stille
tidlige og præcise diagnoser og vælge den bedst mulige behandling til den
enkelte patient. Exiqon er noteret på Nasdaq Copenhagen. Du kan få mere at vide
om selskabet på www.exiqon.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar