Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbanks delårsrapport – 1. kvartal 2016

27-04-16 kl. 27/4 2016 06:26 | Sydbank 252,00 (+1,12%)

Aabenraa Danmark, 2016-04-27 08:26 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Omkostninger og kreditkvalitet under fortsat kontrol sikrer tilfredsstillende
start på 2016

Sydbank leverer solidt regnskab, der viser udlånsvækst for 9. kvartal i træk,
og giver dermed banken en tilfredsstillende start på 2016. Bankens udlån stiger
med 1,9 mia. kr., mens bankens nedskrivninger falder med 67 pct. i forhold til
samme periode i 2015. Samtidig viser regnskabet en reduktion af bankens
basisomkostninger. I 2016 og 2017 tilfører Sydbank yderligere ressourcer til
udvikling af kunderettede digitale løsninger.

Administrerende direktør Karen Frøsig siger:

-- Vi leverer et solidt regnskab for 1. kvartal, og det er vi tilfredse med.
Vi viser udlånsvækst for 9. kvartal i træk og er særligt tilfredse med, at
nedskrivningerne fortsætter den positive tendens, vi har set siden
begyndelsen af 2014, samt at vi formår at mindske bankens omkostninger.

Som kommentar til Sydbanks resultat for 1. kvartal siger hun:

-- Basisindtjeningen og dermed resultatet er en smule lavere end
forventningerne fremsat ved årsregnskabet for 2015. Det skyldes primært
prisjusteringer, koncernen har foretaget som følge af den markedssituation,
der opstod da koncernens leverandør af realkreditlån annoncerede
bidragsforhøjelser på realkreditlån. At den samlede reduktion af resultatet
er begrænset til 34 mio. kr. skyldes et markant fald i nedskrivningerne på
67 pct. samt et fald i basisomkostningerne.

Hun uddyber:

-- Sydbank vil i 2016 sætte yderligere fart på automatisering af processer. Vi
vil i 2016 og 2017 tilføre 25 mio. kr. årligt til optimering af
it-systemer. Kunder såvel som medarbejdere vil opleve forbedringer. Konkret
handler det blandt andet om optimering af vores boligprocesser og forbedret
integration af kreditprocesser. Begge projekter medvirker til at udvikle
banken og muliggør samtidig en tilpasning af omkostningerne.


Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2016

-- Resultat på 283 mio. kr. Det giver en egenkapitalforrentning på 10,1 pct.
p.a. efter skat.
-- Basisindtjening på 1.050 mio. kr. Det er et fald på 6 pct. i forhold til
samme periode i 2015, hvor basisindtjeningen var historisk høj.
-- Indtjening i alt på 1.104 mio. kr. Det er et fald på 10 pct. i forhold til
samme periode i 2015.
-- Nedskrivninger på udlån er på 38 mio. kr. og falder med 67 pct. i forhold
til samme periode i 2015.
-- Bankudlån stiger med 1,9 mia. kr., svarende til 2,6 pct.
-- Egentlig kernekapitalprocent er faldet med 0,1 procentpoint og er på 14,4.
-- Aktietilbagekøb på 350 mio. kr. er påbegyndt den 29. februar 2016.


Forventninger til 2016

Sydbank forventer en begrænset positiv økonomisk vækst i dansk økonomi i 2016.
Derudover forventes:

-- Et mindre fald i basisindtjeningen, afledt af prisjusteringer som følge af
uroen, der opstod efter annoncerede bidragsforhøjelser på realkreditlån.
-- Uændret handelsindtjening i forhold til den realiserede indtjening i 2015,
men dog afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.
-- En reduktion af basisomkostningerne – på trods af aftalte generelle
lønstigninger i finanssektoren på 1,80 pct. og en stigning i
lønsumsafgiften på 1,40 pct. – affødt af de iværksatte tiltag samt ophør af
betaling til indskydergarantiordningen.
-- Lavere nedskrivninger i 2016. Usikkerheden om prisudviklingen i landbruget
kan dog påvirke nedskrivningsniveauet.


Yderligere oplysninger

Økonomidirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 24 00

Kommunikationschef Dan Prangsgaard, tlf. 21 54 18 74

Adm. direktør Karen Frøsig, bankdirektør Bjarne Larsen og økonomidirektør Jørn
Adam Møller gennemgår i dag kl 10.00 (CET) rapporten på en telekonference.
Telekonferencen afvikles på dansk og kan følges via www.sydbank.dk/audiocast

Danske deltagere skal ringe på 70 22 35 00, mens deltagere uden for Danmark
skal ringe på +44 (0) 207 57 21 187. Følgende kode skal bruges for at logge
ind: 73246075#




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sydbank

PRIS 252,00
ÆNDRING +2,80 (+1,12%)
ÅBEN 249,40
SIDSTE LUK 249,20
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER