Aarsleff skal bygge ny bro over Masnedsund
09-05-16 kl. 9/5 2016 13:44 | Per Aarsleff B 180,00 (+1,69%)
København, 2016-05-09 15:44 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Aarsleff har indgået kontrakt med Banedanmark på opførelsen af en ny
jernbanebro over Masnedsund mellem Vordingborg og Masnedø.
Den eksisterende klapbro over sundet bliver låst fast og skal fremover
udelukkende være en vejbro. Tæt op ad denne anlægges en ny jernbanebro som en
fast betonbro til to jernbanespor. Broen, som opføres som en 6-fags bro, bliver
200 meter lang, 14 meter bred og får en gennemsejlingshøjde på 5 meter.
Foruden opførelsen af den nye bro skal Aarsleff også udvide den eksisterende
jernbanedæmning fra et til to spor over en strækning på cirka 1.400 meter både
før og efter broen. Samtidig skal Aarsleff udvide den eksisterende tunnel på
Orevej i Vordingborg.
Kontrakten har en samlet værdi på cirka 200 millioner kroner. Arbejdet begynder
nu og forventes afsluttet i juni 2020.
Broarbejdet er en del af Ringsted-Femern Banen, hvor der fra Vordingborg til
Rødby udvides med et ekstra spor, og hele strækningen bliver elektrificeret.
Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret
2015/2016.
Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Per Aarsleff B
Aarsleff_Masnedsund_DK.pdf 



