Delårsrapport for 2. kvartal 2015/16 (perioden 01.01.2016 - 31.03.2016)
10-05-16 kl. 10/5 2016 09:05 | RTX Telecom 191,00 (+0,79%)
RTX passerer omsætningsmilepæl på DKK 100 mio. i kvartalet
Bestyrelsen for RTX A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens
delårsrapport for 2. kvartal af regnskabsåret 2015/16 (perioden 01.01.2016 –
31.03.2016).
Hovedpunkter i delårsrapporten for 2. kvartal for RTX-koncernen
-- RTX realiserede i 2. kvartal af regnskabsåret 2015/16 en nettoomsætning på
DKK 102,6 mio. svarende til en omsætningsfremgang på 11,7% i forhold til
sidste års nettoomsætning på DKK 91,9 mio. Væksten i kvartalet er positivt
påvirket af den positive kursudvikling i USD og samtidig negativt påvirket
af den manglende eksterne huslejeindtægt efter salget af domicilejendommen
i Nørresundby. Korrigeret for disse forhold var omsætningsvæksten på 8%.
Omsætningen fordelte sig i forretningsenhederne i RTX som følger:
-- Business Communications (tidligere ProTelecom) steg med DKK 7,7 mio.
svarende til en fremgang på 12,2%.
-- Design Services øgede omsætningen med DKK 4,0 mio. svarende til en
fremgang på 14,0%.
-- Koncernens bruttoresultat steg fra DKK 50,7 mio. til DKK 61,6 mio., og som
en konsekvens af omsætningssammensætningen steg bruttoavanceprocenten fra
55,1% til 60,1%.
-- Kapacitetsomkostningerne er påvirket af, at der nu er indeholdt øgede
eksterne huslejeomkostninger som følge af den huslejeaftale, der er indgået
med køberne af domicilejendommen i Nørresundby (jf. selskabsmeddelelse nr
76/2015) samt omkostninger til den øgede bemanding som et resultat af det
øgede aktivitetsniveau.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 21,8 mio. sammenlignet med DKK
14,4 mio. året før, svarende til en vækst på 51%.
-- Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev i 2. kvartal DKK 17,2
mio. sammenlignet med DKK 20,7 mio. i samme periode året før.
-- Som tidligere kommunikeret (jf. selskabsmeddelelse nr. 76/2015), indgik RTX
en aftale omkring salg af selskabets domicilejendom i Nørresundby.
Transaktionen indbragte en værdi svarende til den bogførte værdi på DKK
71,5 mio. og i forbindelse med salget af ejendommen er gælden til
realkreditinstitutterne blevet indfriet. Dette har samlet set påvirket
pengestrømmene positivt i kvartalet.
-- Udviklingen i 2. kvartal understøtter de nyligt opjusterede forventninger
(jf. selskabsmeddelelse nr. 26/2016 af 20. april 2016), hvor det blev
offentliggjort, at RTX forventer en omsætning i intervallet DKK 385-400
mio. og EBIT forventes realiseret i intervallet DKK 60-67 mio. samt et
EBITDA i intervallet DKK 64-71 mio.
Hovedpunkter i delårsrapporten for 1. halvår for RTX-koncernen
-- RTX realiserede i 1. halvår af regnskabsåret 2015/16 en nettoomsætning på
DKK 194,5 mio. svarende til en omsætningsfremgang på 15,3% i forhold til
sidste års nettoomsætning på DKK 168,6 mio. Korrigeret for valutaeffekten
og fraværet af huslejeindtægter var omsætningsvæksten på 7,4%.
Omsætningen fordelte sig i forretningsenhederne i RTX som følger:
-- Business Communications (tidligere ProTelecom) steg med DKK 17,6 mio.
svarende til en fremgang på 15,5%.
-- Design Services øgede omsætningen med DKK 9,0 mio. svarende til en
fremgang på 17,0%.
-- Koncernens bruttoresultat steg fra DKK 95,4 mio. til DKK 115,8 mio., og som
en konsekvens af omsætningssammensætningen steg bruttoavanceprocenten fra
56,6% til 59,6%.
-- Kapacitetsomkostningerne er påvirket af et højere bemandingsniveau ligesom
der er indeholdt øgede huslejeomkostninger.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 33,9 mio. sammenlignet med DKK
25,6 mio. året før, svarende til en vækst på 32%.
-- Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev i 1. halvår DKK 19,9
mio. sammenlignet med DKK 26,4 mio. i samme periode året før.
Med venlig hilsen
RTX A/S
Peter Thostrup
Formand for bestyrelsen
Jacob Vittrup
Konstitueret direktør
Torsdag den 12. maj 2016 kl. 10.00 afholdes der investor- og analytikermøde hos
ABG Sundal Collier, Forbindelsesvej 12, 2100 København Ø. På mødet vil
selskabets ledelse kommentere delårsrapporten for 2. kvartal 2015/16.
Tilmelding til arrangementet kan ske via mailadressen [email protected].
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar