Alm. Brand Bank A/S – Delårsrapport 1. kvartal 2016
11-05-16 kl. 11/5 2016 06:42 | Alm. Brand 66,00 (0,00%)
Hovedoverskrifter
-- I første kvartal 2016 blev bankens resultat før skat et overskud på 14
mio.kr. mod et underskud på 68 mio.kr. i første kvartal 2015. Resultatet er
tilfredsstillende.
-- Basisresultatet i de fremadrettede aktiviteter blev 21 mio.kr. mod 18
mio.kr. i første kvartal 2015. Resultatet før skat blev et overskud på 8
mio.kr., og er lavere end forventet. Sammenlignet med første kvartal 2015
er resultatet 2 mio.kr. højere, hvilket primært skyldes den øgede
forretningsvolumen og færre omkostninger.
-- Nedskrivninger på privatkunder udgjorde en tilbageførsel på 1 mio.kr. i
første kvartal 2016 mod en udgift på 6 mio.kr. i første kvartal 2015.
-- Underliggende udvikler banken sig fortsat positivt med et stigende
aktivitetsniveau. Over de seneste 12 måneder er antallet af helkunder
steget med 8 % og porteføljen af formidlede Totalkreditlån er steget med 19
%.
-- Aktiviteter under afvikling gav i første kvartal 2016 et overskud på 6
mio.kr., hvilket er en markant forbedring på 80 mio.kr. sammenlignet med et
underskud på 74 mio.kr. i første kvartal 2015. Resultatet er bedre end
forventet.
-- Nedskrivninger i afviklingsporteføljen udgjorde en tilbageførsel på 1
mio.kr. i første kvartal 2016. Den positive udvikling skyldes
tilbageførsler på erhverv og pantebreve og et lavere nedskrivningsniveau på
landbrugskunder.
-- Banken forventer i 2016 et overskud før skat i de fremadrettede aktiviteter
i niveauet 70 mio.kr. Resultatet før skat i aktiviteter under afvikling
forventes at udgøre et underskud i niveauet 50 - 75 mio.kr.
Øvrige overskrifter
-- Indtægter i de fremadrettede aktiviteter er steget med 4 % til 144 mio.kr.
i første kvartal 2016 mod 138 mio.kr. i første kvartal 2015. Stigningen kan
henføres til højere indtægter fra bankens leasingportefølje.
-- Omkostninger i de fremadrettede aktiviteter udgjorde 88 mio.kr. i første
kvartal 2016 og er faldet med 4 % svarende til 4 mio.kr. sammenlignet med
92 mio.kr. i første kvartal 2015.
-- Kursreguleringer udgjorde et kurstab på 14 mio.kr. i første kvartal 2016
mod et kurstab på 6 mio.kr. i første kvartal 2015, og er stærkt præget af
et negativt afkast på egenbeholdningen som følge af udvidelse af
kreditspændet mellem realkreditobligationer og swaprenter.
-- Banken har i første kvartal 2016 nedbragt afviklingsporteføljen med 145
mio.kr. justeret for tab og nedskrivninger. Reduktionen af
afviklingsporteføljen forløber generelt bedre end forventet.
-- Ultimo første kvartal 2016 udgjorde den overskydende likviditet 3,7 mia.kr.
svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 260 %. Overdækningen er i
første kvartal reduceret med 0,4 mia.kr. og vil blive søgt nedbragt
yderligere i 2016.
-- Ultimo første kvartal 2016 udgjorde bankens kapitalgrundlag 1,4 mia.kr., og
solvensprocenten udgjorde 19,3. Bankens individuelle solvensbehov er
opgjort til 14,3 %, og banken havde således en overdækning på 5,0 %-point.
For bankkoncernen udgjorde solvensprocenten 17,9, og det individuelle
solvensbehov er opgjort til 14,3 %. Bankkoncernen havde således en
overdækning på 3,6 %-point.
Kontakt
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf. 35 47 70 14 eller kommunikationsdirektør
Susanne Biltoft på tlf. 35 47 76 61.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar