NKT resultat for 1. kvartal 2016 som forventet
12-05-16 kl. 12/5 2016 06:00 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)
Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K
12. maj 2016
Meddelelse nr. 21
NKT resultat for 1. kvartal 2016 som forventet
Koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng udtaler:
- Overordnet var resultatet for 1. kvartal 2016 som forventet. I både Nilfisk
og NKT Cables forbedrede vi indtjeningen på trods af ingen organisk vækst. I
Nilfisk var den stigende indtjening drevet af en forbedret bruttomargin, mens
væksten var påvirket af færre arbejdsdage, hvorimod de fem opkøb foretaget
sidste år, bidrog positivt. I NKT Cables fortsatte Products-forretningen den
positive udvikling og drev den forbedrede indtjening, mens
Projects-forretningen som forventet leverede negativ organisk vækst.
Finansielle højdepunkter for 1. kvartal 2016
-- Operationelt EBITDA steg til EUR 38,3 mio. og operationel EBITDA-margin
(std. metalpriser) blev 9,0%, en stigning på 0,9%-point
-- Organisk vækst blev -12%, som forventet, og omsætningen blev EUR 485,6 mio.
-- Arbejdskapital blev EUR 307,9 mio., et fald på EUR 48,2 mio. fra 1. kvartal
2015
-- Afkast af investeret kapital (RoCE), LTM, blev forbedret med 0,3%-point til
10,0%
Forventninger til 2016 fastholdes
I 2016 forventer NKT fortsat flad, konsolideret organisk vækst og operationel
EBITDA-margin (std. metalpriser) i niveau med de 9,4% realiseret i 2015.
Forventningerne er uddybet i NKTs årsrapport for 2015, side 6.
Nilfisk: Operationel EBITDA-margin forbedret, mens den organiske vækst faldt
I Nilfisk steg operationel EBITDA-margin til 10,7%, drevet af en forbedret
bruttomargin. Nominel vækst blev 6%, drevet af opkøb, mens organisk vækst blev
-1%. Særligt EMEA var påvirket af en tidlig påske, som betød to arbejdsdage
færre end i 1. kvartal 2015, og et køligt forår, som havde betydning for salget
til byggemarkeder. Udrulningen af Commercial Excellence fortsatte og
yderligere, specifikke investeringer blev foretaget i salg og service.
NKT Cables: Øget operationel EBITDA-margin drevet af Products. Organisk vækst
som forventet
NKT Cables øgede operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) til 7,4%, primært
drevet af en stigende bruttomargin i Products-forretningen. Organisk vækst var
-24%, som forventet påvirket af Projects-forretningen, mens Products leverede
1% organisk vækst. Det fulde omfang af de kvalitetsproblemer, som blev
identificeret i starten af 2016, blev klarlagt og er mindre end først antaget.
NKT Cables fik en stor offshore kontrakt på Hornsea Project One og en kontrakt
på et projekt fra elkraftværket Ellevio i Sverige, jf. side 13 i
delårsrapporten for 1. kvartal 2016.
NKT Photonics: Tilfredsstillende organisk vækst. Opkøb af Fianium gennemført
NKT Photonics leverede 11% organisk vækst, drevet af alle segmenter, ligesom
både ordretilgang og ordrebog var stærk. NKT Photonics købte Fianium med det
formål at styrke sin globale markedsposition og nå kommerciel skala. Selskabet
modtog den største 24-måneders rammeaftale nogensinde på levering af fibre til
ultrahurtige lasere.
Telekonference
NKT afholder i dag kl. 10.00 en telekonference for investorer og analytikere,
og den kan følges på www.nkt.dk. Den tilhørende præsentation vil være
tilgængelig om kort tid. For at deltage, ring fra:
Danmark: +45 3544 5583
UK : +44 203 194 0544
USA : +1 855 269 2604
Kontakter
Investor Relations Presse
Lasse Snejbjerg Helle Gudiksen
Tlf.: +45 2913 6607 Tlf.: +45 2349 9098
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar