Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

CORRECTION: Solid omsætningsvækst i Europa og USA

13-05-16 kl. 13/5 2016 08:48 | Chemometec 32,20 (+0,63%)

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2015/16 (1. januar - 31. marts 2016)
ChemoMetec har fortsat fremdriften i 3. kvartal af regnskabsåret 2015/16 og
realiserede en omsætning på DKK 21,6 mio., svarende til en omsætningsvækst på
22% i forhold til året før. Væksten er drevet af et øget salg af såvel
instrumenter som forbrugsvarer i Europa og USA.

Hovedpunkter

-- Omsætningen i 3. kvartal af regnskabsåret steg med 22% sammenlignet med
samme periode sidste år.
-- Selskabets produktudvikling er forløbet planmæssigt.
-- ChemoMetec forventer, at såvel omsætning som EBITDA vil ligge i den øvre
ende af den udmeldte guidance, som er på DKK 78-82 mio. og DKK 19-25 mio.
for henholdsvis omsætning og EBITDA.

Udvikling i omsætning, resultat og øvrig drift

Omsætningen i tredie kvartal af regnskabsåret steg 22% i forhold til samme
periode sidste år, idet kvartalets omsætning blev på i alt DKK 21,6 mio. mod
DKK 17,7 mio. for regnskabsåret 2014/15. Omsætningsfremgangen skyldes primært
en forøgelse af forbrugsvaresalget i Europa (inkl. DK) med 45% samt en
forøgelse af instrumentsalget i hhv. USA med 39% og Europa (inkl. DK) med 35%.
Omsætningen i landene uden for USA og Europa er derimod gået tilbage med 22%.
Tilbagegangen skyldes primært et fald i salget af mælkeanalyseprodukter i Kina.

På instrumentsiden er det som forventet NucleoCounter NC-200, der har bidraget
til salgsfremgangen. Det er tilfredsstillende at kunne udmelde, at omsætningen
af NC-200 er steget med 140% i forhold til samme periode sidste regnskabsår.
Målt på omsætning er NC-200 også det vigtigste produkt, og salget herfra, udgør
65% af den samlede instrumentomsætning. Salget af forbrugsvarer til NC-200 er i
perioden vokset med 121% i forhold til samme periode sidste regnskabsår.

Selskabet har i perioden fortsat arbejdet med at udbygge det direkte salg i
USA, UK, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.

ChemoMetecs omsætning fordelt på produktgrupper og geografi i 3. kvartal af
regnskabsåret fremgår af nedenstående oversigt:

Omsætningens fordeling på segmenter, 3. kvartal

(mio. DKK) Danmark Europa USA/ Øvrige Q3 15/16I alt Q3 14/15I alt
Canada
-------------------------------------------------------------------------------
Instrumenter 0,7 3,5 5,7 2,0 11,9 9,3
-------------------------------------------------------------------------------
Forbrugsartikler 0,8 3,4 3,8 0,8 8,8 7,4
-------------------------------------------------------------------------------
Andet 0,1 0,5 0,2 0,1 0,9 1,0
-------------------------------------------------------------------------------
I alt 1,6 7,4 9,7 2,9 21,6 17,7
===============================================================================


Produktudvikling

High-end Billedcytometer

Der har fortsat været stor aktivitet omkring færdigudviklingen af et nyt
high-end billedcytometer til avancerede celleanalyser. Der er opbygget tre
prototyper, som lever op til forventningerne. Som tidligere rapporteret
forventes instrumentet at blive frigivet til salg i et snævert geografisk
markedssegment i efteråret 2016.

NucleoCounter NC-High

Produktudviklingen følger planen og produktet forventes klar til salg medio
2017.


IPR og licensaftaler

ChemoMetec er ved udgangen af kvartalet ikke bekendt med nye indsigelsessager
mod selskabets patenter. Som allerede nævnt i halvårsrapporten 2015/16 er der
kommet et for ChemoMetec tilfredsstillende resultat ud af den mundtlige
forhandling i den verserende indsigelsessag ved den europæiske patentmyndighed.
Indsiger har anket den skriftlige afgørelse og skal indlevere en
ankebegrundelse senest 20. juli 2016. Et for ChemoMetec negativt udfald af
indsigelsessagen har dog ingen væsentlig negativ betydning for selskabet, da
patentet ikke vedrører et eksisterende markedsområde. ChemoMetec råder ved
udgangen af kvartalet over 18 patentfamilier, hvoraf der er udtaget 66 patenter
i udvalgte lande, herunder 19 i USA.


Forventningerne til 2015/16

ChemoMetec forventer, at såvel omsætning som EBITDA vil ligge i den øvre del af
den udmeldte guidance, som er på DKK 78-82 mio. og DKK 19-25 mio. for
henholdsvis omsætning og EBITDA.


Yderligere oplysninger

Administrerende direktør (CEO) Michael Eising, ChemoMetec A/S,

Telefon: (+45) 4813 1020


Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til
celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs analyseinstrumenter
markedsføres globalt inden for blandt andet pharma, biotek og landbrug.
ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine
kunder, herunder Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson &
Johnson.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se
også www.chemometec.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Chemometec

PRIS 32,20
ÆNDRING +0,20 (+0,63%)
ÅBEN 31,50
SIDSTE LUK 32,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER