Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioPorto får medhold - EPO kender BioPortos NGAL former patent gyldigt

18-05-16 kl. 18/5 2016 12:36 | Bioporto 3,45 (-1,43%)

De europæiske patentmyndigheder (EPO) har i dag truffet afgørelse i
indsigelsessagen mod BioPortos NGAL former-patent nr. EP 2215481. EPO har
afgjort, at patentet er gyldigt med henvisnig til, at patentet opfylder kravene
om nyhed, opfindelseshøjde og tilstrækkelig beskrivelse.

BioPortos europæiske NGAL patentporteføjle omfatter, udover ovennævnte patent,
selskabets udstedte NGAL ratiopatent, NGAL eksklusionspatent (pt. under
indsigelse) og NGAL traumepatent, samt en NGAL cutoff-patentansøgning. For en
beskrivelse af selskabets udstedte patenter, ansøgninger og indsigelsessager
henvises til selskabets årsrapport. Afgørelsen er en 1. instansafgørelse og kan
således blive anket af indsigeren imod patentet. Patentet vil under en eventuel
ankesag være gyldigt.

Peter Mørch Eriksen, CEO i BioPorto, udtaler: ”Udfaldet var ventet, da vi havde
fået fuldt medhold hos EPO i deres indledende vurdering af sagen. Vi er meget
tilfredse med sagens udfald.”

For yderligere information kontakt:

Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør
Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]

Om biomarkøren NGAL

Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf
omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for
nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder,
som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt
24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles
ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at
træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt
dødeligt nyresvigt.

Om BioPorto

BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en
række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt
brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme,
til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL
til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq
København.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bioporto

PRIS 3,45
ÆNDRING -0,05 (-1,43%)
ÅBEN 3,50
SIDSTE LUK 3,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER