Klage over tildeling af kontrakt om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm
20-05-16 kl. 20/5 2016 18:45 | Mols Linien 62,50 (+0,81%)
Ved selskabsmeddelelse nr. 305 af 10. maj 2016 meddelte Mols Linien A/S, at
Transport- og Bygningsministeriet havde tildelt Mols Linien A/S kontrakt om
samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm fra den 1. september 2018 til den
31. august 2028, og at kontrakt herom forventedes at blive underskrevet efter
udløb af standstill- perioden på 10 dage, hvilken standstill-periode udløb i
dag.
Selskabet har modtaget meddelelse om, at Danske Færger A/S, der også havde
afgivet tilbud på den pågældende besejling, i dag har indgivet klage over
kontraktstildelingen, og underskrivelsen af kontrakten mellem Transport- og
Bygningsministeriet og Mols Linien A/S derfor er udsat.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 33 11 45 45 eller
adm. direktør Søren Jespersen, tlf.: 89 52 52 01.
Med venlig hilsen
Mols-Linien A/S
Frantz Palludan Søren Jespersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Mols Linien
Fond 306.pdf 



