Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meddelelse om reducering af en af betingelse i Købstilbuddet samt forlængelse af Tilbudsperioden

08-06-16 kl. 8/6 2016 12:46 | Exiqon 17,80 (0,00%)

Copenhagen, 2016-06-08 14:46 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
QIAGEN N.V., Selskabsregistreringsnr. 804803778 (”QIAGEN”), offentliggjorde den
19. april 2016 et Anbefalet Offentligt Betinget Frivilligt Købstilbud
("Købstilbuddet") til aktionærerne i Exiqon A/S, CVR-nr. 18984431 (”Exiqon”).
QIAGEN forlængede efterfølgende Tilbudsperioden ved tillæg den 19. maj 2016 og
3. juni 2016.

QIAGEN har i dag besluttet, at betingelsen i Tilbudsdokumentet om, at QIAGEN
skal have modtaget gyldige accepter af Købstilbuddet, således at QIAGEN ejer
mere end 90% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet efter
Gennemførelse af Købstilbuddet, er blevet reduceret til en betingelse om
opnåelse af 89,20% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet, jf.
nærmere nedenfor. I overensstemmelse med reglerne i Tilbudsbekendtgørelsen
forlænges Tilbudsperioden derved samtidig også, således at Købstilbuddet er
gyldigt fra den 19. april 2016 og udløber den 22. juni 2016 kl. 23.59 (dansk
tid)

Med henvisning til QIAGENs meddelelse af 3. juni 2016 gør QIAGEN opmærksom på,
at QIAGEN allerede sammenlagt har modtaget accepter fra Exiqon-Aktionærer, som
repræsenterer 89,21% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet,
hvorfor QIAGEN forventer, at betingelsen om at opnå accepter fra minimum 89,20%
af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet vil opnås ved udløbet af
Tilbudsperioden, hvorfor Købstilbuddet forventes gennemført, forudsat
Købstilbuddets øvrige betingelser er opfyldt.

Udover de modtagende accepter beskrevet ovenfor, og som beskrevet i
Tilbudsdokumentet og i QIAGENs meddelelse af 3. juni 2016, bemærkes det, at
medlemmerne af Direktionen tilsammen besidder 4.021.959 warrants i Selskabet,
som kan konverteres til 4.021.959 aktier i Selskabet. Det forventes, at
samtlige af disse warrants vil modne og efterfølgende kunne udnyttes, hvis
Købstilbuddet gennemføres. Warrants kan enten afregnes kontant eller ved
levering af aktier afhængig af Bestyrelsens beslutning. Medlemmerne af
Direktionen har uigenkaldeligt tilbudt QIAGEN eventuelle aktier, som måtte
blive udstedt, hvis Bestyrelsen beslutter, at warrants skal afregnes med
aktier. Tilbudsprisen for sådanne aktier vil være den samme som Tilbudskursen.
QIAGEN har efterfølgende indgået en aftale med Selskabet, som giver QIAGEN en
mulighed for at forlange, at warrants enten kan afregnes kontant eller med
aktier. Såfremt Købstilbuddet gennemføres uden at QIAGEN har opnået accept fra
mere end 90% af aktiekapitalen og stemmerettighederne, forventer QIAGEN derfor
at ville anmode Bestyrelsen om, at warrants afregnes i aktier, da dette vil
medføre, at QIAGEN umiddelbart efter Gennemførelsen af Købstilbuddet vil opnå
en ejerandel på over 90% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet
som følge af udstedelsen (og efterfølgende overdragelse til QIAGEN) af nye
aktier som følge af udnyttelsen af warrants. Herudover har QIAGEN aftalt med
Exiqon, at Bestyrelsen vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med
henblik på at vælge nye bestyrelsesmedlemmer i Exiqon. Det forventes, at denne
ekstraordinære generalforsamling vil blive afhold umiddelbart efter
Gennemførelsen af Købstilbuddet, såfremt Købstilbuddet Gennemføres.

Exqion-Aktionærer skal derfor være særligt opmærksomme på, at selvom QIAGEN
reducerer sin betingelse om opnåelse af 90% af aktiekapitalen og
stemmerettighederne ovenfor, forventer QIAGEN fortsat at tvangsindløse
tilbageværende minoritetsaktionærer og anmode Nasdaq Copenhagen om sletning fra
handel og afnotering af aktierne, så snart QIAGEN har opnået mere end 90% af
aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet. Såfremt Tilbuddet
gennemføres, forventer QIAGEN at opnå over 90% af aktiekapitalen og
stemmerettighederne enten ved Gennemførelse af Købstilbuddet eller i umiddelbar
forlængelse heraf.

Reduceringen af betingelsen samt forlængelsen af Tilbudsperioden og
betingelserne herfor fremgår af det vedhæftede tillæg til Tilbudsdokumentet.

Medmindre Købstilbuddet endnu en gang forlænges, vil QIAGEN annoncere det
foreløbige resultat af Købstilbuddet gennem Finanstilsynet, NASDAQ Copenhagen
og gennem elektroniske medier senest 18 timer efter udløbet af Tilbudsperioden,
dvs. den 23. juni 2016. QIAGEN vil annoncere det endelige resultat af
Købstilbuddet senest den 26. juni 2016, hvilket er tre dage efter gennemførslen
af Købstilbuddet. Se § 21, stk. 3 i Overtagelsesbekendtgørelsen.

Definitioner anvendt, men ikke specificeret i denne meddelelse skal have den
samme betydning som i Tilbudsdokumentet.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Exiqon

PRIS 17,80
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 17,80
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER