Opjustering af forventningerne til årets resultat i SP Group A/S
14-06-16 kl. 14/6 2016 09:09 | SP Group 1.175 (+2,98%)
5471 Søndersø, 2016-06-14 11:09 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Bestyrelsen i SP Group A/S har på sit møde i dag besluttet at opjustere
forventningerne til både omsætning og resultat for hele året. Det sker på
baggrund af, at udviklingen i årets 5 første måneder har været mere positiv end
forventet ved årets start.
SP Group forventer nu en omsætning for hele 2016 i niveauet DKK 1.400 – 1.450
mio. og et resultat før skat og minoriteter i niveauet DKK 100 mio.
Tidligere forventede SP Group i 2016 et lidt større resultat før skat og
minoriteter end i 2015 (DKK 80,7 mio.) og et lidt højere aktivitetsniveau end i
2015 (DKK 1.320 mio.).
Det er både coating- og plastaktiviteterne, der udvikler sig positivt.
SP Group producerer plast og overfladebelægning på fabrikker i Danmark, Polen,
Slovakiet, Letland, Kina, USA og Brasilien. Desuden har SP Group salgs- og
serviceorganisationer i Holland, Sverige, Tyskland og Canada. Gruppen
beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar