Meddelelse om betydelige ejerandele
27-06-16 kl. 27/6 2016 15:54 | Greentech Energy 6,55 (0,00%)
København, 27 juni 2016
Selskabsmeddelelse nr. 10/2016
Greentech Energy Systems A/S er blevet informeret som følger af Pirelli & C
S.p.A.:
”I overensstemmelse med bestemmelserne i § 29 i lov om værdipapirhandel skal vi
herved oplyse, at vi har afhændet vores aktiepost i Greentech Energy Systems
A/S og dermed ikke længere besidder aktier i selskabet.”
Greentech Energy Systems A/S er blevet informeret som følger af Intesa Sanpaolo
S.p.A.:
”I overensstemmelse med bestemmelserne i § 29 i lov om værdipapirhandel skal vi
herved oplyse, at vi har afhændet vores aktiepost i Greentech Energy Systems
A/S og dermed ikke længere besidder aktier i selskabet.”
Greentech Energy Systems A/S er blevet informeret som følger af GWM SIF:
”I overensstemmelse med bestemmelserne i § 29 i lov om værdipapirhandel skal vi
herved oplyse, at vi har erhvervet en yderligere aktiepost på 22.145.666 aktier
i Greentech Energy Systems A/S. Efter denne transaktion kan vores samlede
beholdning af aktier i selskabet opgøres til 31.042.832 stk. svarende til 29,10
% af det samlede antal aktier, hvorved vi har passeret 25%-grænsen. Denne
transaktion er samtidig rapporteret til Finanstilsynet.”
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
For yderligere information:
Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, tlf.: +45 40 10 88 71
Adm. Direktør Alessandro Reitelli, tlf.: +45 33 36 42 02
Næste gang var ved årsregnskabet d. 16/3-16, hvor de havde 8,34% - og man kan udlede, at det er sket udenom markedet, fordi så meget handel har der ikke været. Ved at sammenholde årsrapporten for 2015 med den for 2014, kan man desuden udlede, at det er europæiske depoter som er blevet købt.
Og nu meddeles det så, at GWM SIF har købt dæk-producentens og bankens porteføljer – således at de nu i alt er oppe på 29,1%.
Det er gået hurtigt, må man sige...
GWM i Rom har 50,7%. Så disse to har tilsammen knap 80% af GES-aktierne.
GES selv har knap 5%.
Nu er det ikke til at vide, om det er et opkøb som er i gang – men hvis det er, er det i alt fald lige efter bogen: Starte med at købe de større depoter – og så købe resten i markedet. Det vil vise sig...
Så at de før eller siden ville ønske at sælge var vel til at forudsige. Det kommer jeg tilbage til sidst i denne kommentar...
Banken og Pirelli blev indirekte aktionærer af GES tilbage i juli 2011, hvor de blev aktionærer i konsortiet ”GWM RE II”: Hovedaktionæren i GES.
I dette konsortie indgik ”GWM RE I” med 70,63%; Pirelli med 16,87% og Intesa San Paolo med 12,5%.
Dette konsortie – GWM RE II – ejede så 71,49% af aktierne i GES.
Den 1. april 2016 meddelte GES dette:
”Greentech Energy Systems A/S has been informed by Pirelli & C. S.p.A. and Intesa San Paolo S.p.A. that they have become shareholders of the Company and now hold respectively 12,720,374 shares, equivalent to 11.93% of the shares in the Company, and 9,425,292 shares, equivalent to 8.84% of the shares in the Company. Moreover, GWM Renewable Energy II S.p.A has reduced its ownership to a total of 54,109,944 shares, equivalent to 50.72% of the shares in the Company.”
Det betyder, at konsortiet er blevet opløst – og at de tre parter nu ejer aktier direkte i GES i samme forhold som deres andel af konsortiet tilsiger. (Der er ikke tale om, at Pirelli og Intesa San Paolo har købt aktier i GES på dette tidspunkt – det har de gjort tilbage i 2011, omend indirekte.)
Sidst i juni 2016 meddeles det så, at Pirelli og Intesa San Paolo har solgt deres GES-aktier til GWM Sif.
Men for at vende tilbage til det, om ”nogen” har kunnet forudsige, at Pirelli og Intesa San Paolo ville ønske at sælge deres aktier:
I efteråret 2014 blev GES udsat for et voldsomt short-angreb – hvorfor vides ikke. Og jeg har ikke hørt nogen plausibel teori. Der er en grund til sådant et angreb – det er sikkert.
Tanken har slået mig, at måske er det disse 22 mio. GES-aktier som har været målet: ”Nogen” har fået et nys om, at disse vil komme til salg før eller siden.
GWM-Sif i Luxemburg har en eller anden forbindelse med GWM i Rom – GES' hovedaktionær og samarbejdspartner til Pirelli og Intesa San Paolo. Derfor er det usandsynligt, at omtalte ”nogen” skulle være GWM-Sif.
I min første kommentar til denne meddelelse, antydede jeg, at jeg tror, at der måske er et opkøb under opsejling. Det tror jeg ikke så meget på længere. Jeg tror faktisk, man skal se det positivt, at hovedaktionæren har taget hånd om, at der – muligvis gennem et par år – har været disse mange aktier til salg.
Og før eller siden skal de mange shorts lukkes...
Det kunne godt understøtte teorien om, at shorting-kampagnen mod GES i efteråret 2014 måske skyltes en af hovedaktionærerne.
De kan have ønsket at sælge længe – og så længe der har været dette hængeparti, sker der ikke større ting med udviklingen af GES.
Gennem hele juli måned 2014 virkede det som om handler via flere mæglere bevidst søgte at holde kursen på GES oppe og stabil. Det virkede meget tydeligt som om gennemsnitskursen for måneden skulle bruges til noget. Måske var det handlen med de 22 mio. aktier som skulle være sket i denne forbindelse...
Kort efter begynder short-angrebet, og kursen rasler ned. Dermed bliver det umuligt at gennemføre denne handel. Det kommer til at trække ud...
Og dermed vil udviklingen af GES også være på stand-by i lang tid fremover. Sådan er situationen i efteråret 2014 – og derfor vælger GES' ellers meget entreprenante CEO Pallavicini sidst i oktober '14 at sige jobbet som CEO for GES op. (I juni 2015 forlader han også GWM for at danne en ny udviklingsfond for italienske SME'er: ”Armonia”)
Set i dette lys er det formentlig meget positivt, at Pirelli og Banca Intesa San Paolo nu har solgt deres GES-aktier – for det kan have været dette som kan have ligget som en sort sky over GES' udvikling de seneste 2-3 år.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar