Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

North Media Aviser A/S gennemfører omstrukturering af Søndagsavisen for at genskabe rentabilitet og for at stå bedre rustet i det nye mediemarked

28-06-16 kl. 28/6 2016 12:29 | North Media 38,80 (+3,47%)

Den 28. juni 2016

Selskabsmeddelelse nr. 07-16


North Media Aviser varsler nedlæggelsen af 25-30 stillinger, som primært er
relateret til hovedproduktet, Søndagsavisen. Omstruktureringen reducerer
omkostningerne fremadrettet med cirka 20 mio. kr. Samtidig fratræder
administrerende direktør for North Media Aviser A/S, Arne Ullum og erstattes af
Gorm Wesing Flyvholm, der tidligere har været direktør for blandt andet
Berlingske Medias lokale avisforretning.

North Media Aviser frasolgte i maj 2016 seks lokale udgaver af Søndagsavisen
samt ejerandelen i A/S Vestsjællandske Distriktsblade til Sjællandske Medier.
North Media Aviser medvirkede dermed aktivt til den konsolidering, som skal øge
stordriftsfordele, synergier og rentabilitet i avisbranchen.

For yderligere at skabe grundlag for værdiskabelse i North Media Aviser
gennemføres en omstrukturering af aktiviteterne på Søndagsavisen. De
væsentligste tiltag i omstruktureringen er at skærpe fokus på
salgsaktiviteterne og nedbringe avisens omkostningsbase. De øvrige
avisaktiviteter, herunder de otte københavnske lokalaviser samt Ugeavisen
Nordsjælland og Helsingør Dagblad, påvirkes ikke direkte af ændringerne.


Reduktion af omkostningsniveau

I forbindelse med omstruktureringen på Søndagsavisen forventes 25-30 stillinger
nedlagt. Stillingerne er bredt funderet inden for de fleste funktioner på
Søndagsavisen og inden for stabsfunktioner samt i væsentlig grad inden for
ledelse. Samlet set vil omstruktureringen medføre særlige omkostningsposter på
cirka 8 mio. kr. i 2016 og en reduktion af de årlige kapacitetsomkostninger med
cirka 20 mio. kr.


Ny administrerende direktør for North Media Aviser

Som led i gennemførelsen af omstruktureringen fratræder Arne Ullum som
administrerende direktør for North Media Aviser A/S og medlem af direktionen i
North Media A/S og erstattes af Gorm Wesing Flyvholm. Gorm Wesing Flyvholm
tiltræder den 1. september 2016. Endvidere udnævnes salgs- og markedsdirektør
Michael Garver Burgaard til administrerende direktør for Søndagsavisen A/S.
Indtil Gorm Wesing Flyvholms tiltræden fungerer Michael Garver Burgaard som
konstitueret administrerende direktør for North Media Aviser A/S.

”Vi må konstatere, at vores hidtidige strategi med fokus på vækst i læsertallet
og deraf afledt annoncesalg ikke længere fungerer - de seneste to års fald i
printmarkedet har ændret vilkårene for gratisaviser dramatisk. I fremtiden skal
strategien være mere direkte kommerciel, og i den sammenhæng har jeg anbefalet
bestyrelsen at ansætte en direktør, som er mere kommercielt fokuseret, end jeg
er,” siger Arne Ullum.

Arne Ullum fratræder som administrerende direktør for North Media Aviser A/S og
som medlem af direktionen i North Media A/S pr. 1. juli 2016 og vil i en
periode derefter løse strategiske opgaver for North Medias bestyrelse.

”Arne har siden 2009 været et værdsat medlem af koncerndirektionen og direktør
for avisaktiviteterne. Han har ledet arbejdet med at etablere den nye struktur
for Søndagsavisen, som vi i dag præsenterer. Vi er naturligvis ærgerlige over,
at Arne har meddelt os, at han synes, der skal nye kræfter til at tage det
næste træk, men vi respekterer hans beslutning. Samtidig ser vi frem til, at
Gorm Wesing Flyvholm tiltræder som ny administrerende direktør for North Media
Aviser. Med sine stærke kompetencer inden for ledelse og salg, har vi
ledelsesholdet til målrettet og effektivt at få genskabt Søndagsavisens
indtjeningsevne,” udtaler bestyrelsesformand Richard Bunck.


Intensiveret fokus på salg

Ud over omkostningsbesparelsen vil Søndagsavisen lancere en række kommercielle
aktiviteter, som skal øge omsætningen. Den unikke markedsposition i blandt
andet Nordsjælland skal udnyttes, og tilbuddene til områdets større lokale
detailhandlere, kæder og centre skal målrettes mere efter kundernes behov.
Dette skal blandt andet ske ved at tænke alle avisforretningens medieplatforme
ind i en samlet pakke. På den måde skabes grundlaget for, at Søndagsavisen igen
kan slå markedet.

”Det er min opfattelse, at der ligger et uudnyttet potentiale på de lokale og
regionale markeder, som koncernens aviser kan kapitalisere på. Det kræver
nytænkning, men også en tilbagevenden til de grundsten, som Søndagsavisen har
stået på i mange år. Det er min klare overbevisning, at der med en seriøs og
målrettet indsats, som i højere grad er baseret på annoncørernes behov for at
tiltrække kunder, er gode muligheder for at skabe ny fremgang og rentabel drift
på trods af vanskelige markeder,” siger Gorm Wesing Flyvholm.

Søndagsavisen vil fortsat udkomme i 23 regionale udgaver, hvoraf de otte
udgives af Sjællandske Medier.

”Det giver Søndagsavisen en unik position hos regionale annoncører, som med
vores avis bedre og billigere kan dække alle deres kunder,” siger Gorm Wesing
Flyvholm, der samtidig vil styrke det kommercielle samarbejde mellem
Søndagsavisen og koncernens lokale ugeaviser, der blandt andet dækker
Storkøbenhavn inklusive Frederiksberg samt Nordsjælland.


Uændrede forventninger til regnskabsåret 2016

Omsætningen i North Media Aviser forventes uændret at udgøre 185-195 mio. kr.
EBIT før særlige poster i North Media Aviser forventes uændret at udgøre et
underskud på 30-35 mio. kr. Gennemførelsen af omstruktureringen på
Søndagsavisen medfører endvidere særlige omkostningsposter i niveauet 8 mio.
kr. i 2016.

De hidtidige forventninger for koncernen om en omsætning på 865-915 mio. kr. og
et EBIT før særlige poster på -25 til -55 mio. kr. fastholdes ligeledes.

Yderligere oplysninger kan fås hos administrerende direktør i North Media
Aviser A/S Arne Ullum, telefon 21 63 22 27, ordførende koncerndirektør & CFO
Kåre Wigh, telefon 25 65 21 45 og Gorm Wesing Flyvholm, telefon 25 45 67 74.


Med venlig hilsen

North Media A/S



Kåre Wigh

Ordførende koncerndirektør & CFO




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - North Media

PRIS 38,80
ÆNDRING +1,30 (+3,47%)
ÅBEN 37,50
SIDSTE LUK 37,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER