Gennemførsel af køb af Audigy Group
01-07-16 kl. 1/7 2016 20:59 | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)
Den 15. maj 2016 annoncerede GN Hearing en betinget aftale om at købe Audigy
Group (”Audigy”), som er en førende leverandør af business og performance
management-løsninger til uafhængige høreapparatforhandlere og til førende
universitetsuddannelser i Nordamerika. I dag er alle nødvendige betingelser,
inklusive relevante myndighedsgodkendelser, opfyldt, og GN Hearing har
gennemført købet af Audigy.
Opkøbet afspejler GN Hearings ambition om løbende at tilbyde førende produkter
og services til sine kunder og samtidigt bevare GN Hearings strenge fokus på
sin innovative wholesale høreapparatsforretning, som har drevet signifikante
markedsandele de seneste år.
Audigy vil forblive et separat selskab og datterselskab til GN Hearings
amerikanske forretningsenhed. Vores mål er at bevare og drage fordel af Audigys
unikke forretningsmodel og stærke ledelsesteam.
"Opkøbet af Audigy understøtter GN Hearings stærke momentum ved at tillade GN
Hearing at være en endnu bedre partner for sine kunder. Med opkøbet kan GN
Hearing tilbyde unikke business og performance management-løsninger til mange
af sine kunder, ud over vores fortsatte udbud af verdens førende
høreapparatteknologi," siger Anders Hedegaard, administrerende direktør i GN
Hearing.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Peter Justesen
VP – Investor Relations & Treasury
GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 87 16
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar