Børsmeddelelse nr. 32.2016. Iværksættelse af aktietilbagekøbsprogram
04-07-16 kl. 4/7 2016 06:12 | Small Cap Denmark 74,50 (-1,97%)
Som det fremgår af selskabets meddelelse nr. 31.2016 af d. 30. juni 2016, har
selskabet d. 30. juni 2016 afsluttet det aktietilbagekøbsprogram selskabet
iværksatte d. 1. februar 2016 (se meddelelse nr. 02.2016). Der er under
programmet tilbagekøbt i alt 170.652 stk. egne aktier, svarende til 4,1% af
aktiekapitalen. SmallCap Danmark A/S besidder d.d. 177.846 stk. egne aktier,
svarende til 4,3% af aktiekapitalen.
Bestyrelsen for SmallCap Danmark A/S har i forlængelse heraf besluttet at
iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram i overensstemmelse med
generalforsamlingsbemyndigelse af 24. april 2014.
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 4. juli 2016 til og med den
31. december 2016. I denne periode vil SmallCap Danmark A/S købe op til en
maksimal værdi af 15,0 mio. kr. i et aktietilbagekøbsprogram efter
bestemmelserne i EU’s forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, der træder i
kraft d. 3. juli 2016, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner
børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af
insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.
SmallCap Danmark A/S har udpeget Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie
Investment Bank AB, Sverige som finansiel rådgiver og lead manager for
aktietilbagekøbet.
Formålet med aktietilbagekøbet er at reducere SmallCap Danmark A/S’ kapital.
Betingelser for tilbagekøbsprogrammet
· Aktietilbagekøbet er begrænset til en maksimal værdi på 15,0 mio.
kr., og der kan maksimalt købes 225.000 aktier svarende til 5,5% af
aktiekapitalen.
· Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste
af aktiekursen på den senest uafhængige handel og det højeste foreliggende
uafhængige bud på NASDAQ Copenhagen A/S på handelstidspunktet. Endvidere må
tilbagekøbet ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den senest
offentliggjorte indre værdi af SmallCap Danmark A/S’ aktier.
· Der kan ikke på en enkelt handelsdag købes mere end 25% af den
gennemsnitlige volumen af selskabets aktier, der er blevet handlet på NASDAQ
Copenhagen A/S de foregående 20 handelsdage.
SmallCap Danmark A/S vil ugentlig offentligøre en separat meddelelse til NASDAQ
Copenhagen A/S og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.
SmallCap Danmark A/S forbeholder sig retten til, på ethvert tidspunkt, efter
meddelelse herom via NASDAQ Copenhagen A/S, at suspendere eller indstille
aktietilbagekøbsprogrammet.
Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S
Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar