Copenhagen Network A/S Ekstraordinær generalforsamling
05-07-16 kl. 5/7 2016 08:56 | Comendo 1,70 (-3,95%)
Den 5. juli 2016 kl. 10.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i
Copenhagen Network A/S, CVR nr. 26 68 56 21, på selskabets adresse
Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup, med følgende dagsorden:
1. Opdaterede vedtægter
2. Beslutning om udbytte
3. Valg af medlemmer til bestyrelsen
4. Valg af ny revisor
5. Eventuelt
Bestyrelsesformanden bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen havde i
overensstemmelse med vedtægternes pkt. 4.4 udpeget Lisbeth Bak til dirigent.
Dirigenten konstaterede, at den ordinære generalforsamling i overensstemmelse
med vedtægterne havde været varslet ved e-mails til navnenoterede aktionærer,
som har udtrykt ønske om indkaldelse via mail, ved indrykning på selskabets
hjemmeside og ved fondsbørsmeddelelse. Dirigenten konstaterede, at
indkaldelsen, oplysningen om det samlede antal kapitalandele og
stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal
fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden og de fuldstændige forslag,
formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og
stemmeafgivelse pr. brev m.v. har været fremlagt på selskabets hjemmeside i de
seneste 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Dirigenten konstaterede
under henvisning hertil og med de tilstedeværendes tilslutning, at
generalforsamlingen var lovlig indkaldt, og at generalforsamlingen var
beslutningsdygtig og indvarslet i henhold til dagsordenens punkter.
Dirigenten gennemgik dagsordenen og oplyste i den forbindelse, at forslagene
under dagsordenens punkt 1 krævede 2/3 af såvel de afgivne som af de
repræsenterede stemmer, mens punkterne 2, 3 og 4 kunne vedtages med simpelt
flertal.
På generalforsamlingen var i alt nominelt DKK 2.800.182 repræsenteret svarende
til 78,13 % af den stemmeberettigede aktiekapital.
Ad dagsordens punkt 1.
Bestyrelsesformanden præsenterede de opdaterede vedtægter, der var forslået
ændret således, at formålsbestemmelsen ændredes og blev gjort mere anvendelig,
samt at generalforsamlingen gav bemyndigelse til at forhøje kapitalen med 200
millioner DKK. Desuden blev der foreslået mindre redaktionelle rettelser.
De opdaterede vedtægter blev vedtaget enstemmigt.
Ad. dagsordens punkt 2
Bestyrelsesformanden præsenterede det fremlagte forslag om udbytte, hvorefter
der skulle udloddes et udbytte på DKK 0,46 pr. aktie svarende til en samlet
nettoudlodning af selskabets frie reserver på DKK 16.485.990, når der blev
korrigeret for selskabets beholdning af egne aktier. Forslaget blev vedtaget
enstemmigt.
Ad dagsordenens punkt 3.
Der var foreslået nyvalg til bestyrelsen af Thomas Schioldan Sørensen, Mikael
Voss Mogensen og Jeanette Gyldstoff Borg, idet Jesper Bak, Claus Christensen,
Henrik Oehlenschlæger og Jacob Knudsen fratrådte bestyrelsen.
Generalforsamlingen vedtog valget enstemmigt uden afstemning. Umiddelbart efter
generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Thomas Schioldan Sørensen
som formand.
Ad dagsordenens punkt 4.
Der var foreslået nyvalg af revisor KPMG P/S, Dampfærgevej 28, 2100 København Ø.
Formanden begrundet ønsket om nyvalg af revisionen med, at man forventede et
godt samarbejde med KPMG, som blev vurderet meget kompetente.
Generalforsamlingen valgte den nye revisor med det fornødne flertal
repræsenterede stemmer.
Der forelå ikke yderligere til behandling, og dirigenten konstaterede herefter,
at dagsordenen var udtømt, og at samtlige forslag var blevet vedtaget
enstemmigt med samtlige stemmer. Dirigenten erklærede herefter
generalforsamlingen for hævet, og bestyrelsesformanden takkede forsamlingen for
deres deltagelse.
Som dirigent
Lisbeth Bak
Med venlig hilsen
Copenhagen Network A/S
Direktør Jacoob Rudkjær Nielsen
Telefon: +45 42 24 55 55
Email: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar