Exiqon A/S - Forløb af ekstraordinær generalforsamling 5. juli 2016
05-07-16 kl. 5/7 2016 13:16 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Copenhagen, 2016-07-05 15:16 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Der har i dag den 5. juli 2016 været afholdt ekstraordinær generalforsamling i
Exiqon A/S, hvor generalforsamlingen besluttede at vælge Peer M. Schatz, Roland
Sackers og Axel Backheuer til bestyrelsen, mens Erik Walldén, Thorleif Krarup,
Michael Nobel, Per Wold-Olsen og Rodney Turner udtrådte af bestyrelsen.
På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede
bestyrelsen sig med Peer M. Schatz som formand for bestyrelsen og Roland
Sackers som næstformand for bestyrelsen. Sammensætningen af bestyrelsen er
herefter som følger:
-- Peer M. Schatz, formand
-- Roland Sackers
-- Axel Backheuer
På samme bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen endvidere at ansætte Brad
Crutchfield som direktør for selskabet. Brad Crutchfield er på nuværende
tidspunkt ansat som senior vice president i QIAGEN N.V. med ansvar for QIAGEN
N.V.’s life sceince forretning. Brad Crutchfield har været ansat i QIAGEN N.V.
siden 2015 og har over 30 års erfaring inden for life science branchen, senest
som vice president og general manager EMEA for Illumina Inc.
I perioden fra 1985 til 2014 har Brad Crutchfield haft en række forskellige
stillinger i Bio-Rad Laboratories Inc., og afslutningsvis som executive vice
president for life science gruppen. Brad Crutchfield har i øvrigt en betydelig
erfaring inden for applied markets og i særdeleshed inden for
fødevaresikkerhed. I 2013 og 2014 var Brad Crutchfield endvidere
bestyrelsesmedlem i NanoString Technologies, Inc. Brad Crutchfield har en
bachelorgrad i fysiologi fra University of Calfornia i Davis, USA.
Efter Brad Crutchfields tiltrædelse består selskabets registrerede direktion af
Brad Crutchfield og Lars Kongsbak.
Yderligere oplysninger
Thomas Theuringer, telefon +49 2103 29 11826
Hans Henrik Chrois Christensen, telefon +45 4566 0888
Om Exiqon
Exiqon fremmer forskningen af hvor og hvornår gener er aktive. Med
førsteklasses produkter og brugervenlige forretningsløsninger designet til at
effektivisere vores kunders arbejdsgange giver vi forskere verden over de bedst
mulige vilkår for deres arbejde. Exiqon har aktiviteter inden for to
forretningsområder: Exiqon Life Sciences har etableret sig som den ledende
leverandører af fleksible løsninger til analyse af genaktivitet. Universiteter,
bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder verden over anvender Exiqons
forskningsprodukter til at gøre banebrydende opdagelser. Exiqon Diagnostics
samarbejder med diagnostiske og farmaceutiske virksomheder om at udvikle nye
molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe kræftbehandlende læger med at stille
tidlige og præcise diagnoser og vælge den bedst mulige behandling til den
enkelte patient. Exiqon er noteret på Nasdaq Copenhagen. Du kan få mere at vide
om selskabet på www.exiqon.com
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar