Domstolsafgørelse i verserende retssag mellem GN Netcom, Inc. og Plantronics
06-07-16 kl. 6/7 2016 21:41 | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)
Som oplyst i tidligere rapporter, anlagde GN Netcom i 2012 sag mod Plantronics,
Inc. med påstand om, at ”Plantronics Only Dealers”-programmet er i strid med
amerikansk konkurrencelovgivning og uretmæssigt begrænser konkurrencen ved at
forhindre uafhængige forhandlere i at markedsføre konkurrerende produkter. I
forbindelse med opklaring af sagen (”discovery” proces i amerikansk ret), har
GN Netcom afdækket, hvad det anser for særligt graverende adfærd, og indgav på
baggrund heraf en begæring om sanktion imod Plantronics. Den føderale
distriktsdomstol i Wilmington, Delaware, har i dag afsagt afgørelse vedrørende
sanktionsspørgsmålet, og pålagt Plantronics, Inc. følgende sanktioner:
-- Plantronics skal betale USD 3 millioner i godtgørelse (”punitive
sanctions”);
-- yderligere økonomiske sanktion til dækning af rimelige sagsomkostninger
afholdt af GN Netcom i forbindelse med den verserende retssag;
-- mulighed for yderligere sanktioner, der kan skabes bevismæssig grundlag
for, såfremt GN Netcom anmoder herom i forbindelse med en nævningesag, og
som retten finder berettiget; og
-- instruktion til nævningetinget om, at den må lægge til grund, at e-mails,
der er destruerede af Plantronics, ville have været til fordel for GN
Netcoms sag og/eller skadelig for Plantronics forsvar
Den 15. juli 2016 eller derefter vil retten fastsætte en tidsplan for den
fortsatte behandling af sagen.
Afgørelsen påvirker ikke GN’s finansielle guidance for 2016, da diverse
omkostninger relateret til retssagen modsvarer de tilkendte beløb.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Peter Justesen
VP – Investor Relations & Treasury
GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 87 16
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar