Selskabsmeddelelse
15-08-16 kl. 15/8 2016 15:46 | Mols Linien 62,50 (+0,81%)
Erhvervsankenævnet stadfæster Nasdaq Copenhagen A/S' afgørelse om sletning af
Mols-Linien A/S' aktier fra handel og officiel notering, således at
Mols-Liniens aktier herefter kan afnoteres
På baggrund af generalforsamlingsbeslutning den 22. oktober 2015 anmodede
Mols-Linien A/S den 4. december 2015 Nasdaq Copenhagen A/S om sletning af
Mols-Liniens aktier fra handel og officiel notering, og den 24. februar 2016
traf Nasdaq Copenhagen A/S beslutning om at imødekomme anmodningen om sletning.
Denne afgørelse indbragte en aktionær for Erhvervsankenævnet, der i tidligere
delafgørelser har truffet beslutning om, at tillægge den pågældende aktionær
partsstatus (jf. selskabsmeddelelse nr. 298 af 14. april 2016), og at klagen
skulle tillægges suspensiv virkning (jf. selskabsmeddelelse nr. 300 af 19.
april 2016).
Erhvervsankenævnet har i dag truffet afgørelse i sagens materielle spørgsmål,
nemlig hvorvidt der kan ske en sletning af Mols-Liniens aktier fra handel og
officiel notering eller ej. Erhvervsankenævnet har stadfæstet Nasdaq Copenhagen
A/S' beslutning af 24. februar 2016 om at imødekomme anmodningen om afnotering,
således at Mols-Liniens aktier vil blive afnoteret.
Mols-Linien vil nu optage drøftelser med Nasdaq Copenhagen A/S om praktiske
spørgsmål i forbindelse med afnoteringen af selskabets aktier, herunder
fastsættelse af sidste handelsdag for aktierne, og vil hurtigst muligt
fremkomme med meddelelse herom.
Henvendelse vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 33 11 45 45 eller
adm. direktør Carsten Jensen, tlf.: 89 52 52 01.
Med venlig hilsen
Mols-Linien A/S
Frantz Palludan Carsten Jensen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Mols Linien
Fond 314.pdf 



