Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Periodemeddelelse RIAS A/S

17-08-16 kl. 17/8 2016 09:00 | Rias B 430,00 (0,00%)

Periodemeddelelse RIAS A/S

Udviklingen i selskabets 3. kvartal i regnskabsåret 2015/16 er overordnet
forløbet som forventet. Dog må, som i første halvår, konstateres en meget
differentieret trend i dette kvartal, hvor industridivisionens omsætning er
stagneret, og byggeridivisionen har genvundet lidt af den tabte omsætning.

Afsætningen i selskabets byggeriprodukter har overrasket positivt og er let
forbedret ift. 1. halvår i indeværende regnskabsår 2015/16. Der kan iagttages
en lidt højere aktivitet hos byggemarkederne og DIY-kæderne indenfor selskabets
produkter. Dog er indtjeningsmarginen fortsat under pres som følge af den hårde
konkurrence.

Det generelle aktivitetsniveau indenfor industrien er fortsat på niveau med
forventningerne fra halvårsregnskabet 2015/16. Det er endnu engang den
indenlandske efterspørgsel og de specielt reklamebaserede materialer, der har
udvist positive stigningstakter.

Derimod er salget rettet mod eksportorienterede danske virksomheder stagneret,
og afsætningen af industriprodukterne har været på niveau med sidste år,
hvorimod salget indenfor forarbejdningsområdet er faldet tilbage. Salget til
eksportmarkederne udvikler sig positivt og som forventet.

Specielt en forstærket konkurrence på forarbejdningsområdet har betydet et fald
i omsætningen i 3. kvartal. Dette kan primært henføres til tabet af to større
kunder. Dermed har forarbejdningsområdet ikke kunnet indfri den forventede
vækst.

Kapacitetsomkostningerne er på et lavere niveau end sidste år trods fortsatte
investeringer i de strategiske udviklingsområder, eksport og
forarbejdningsafdelingen.

RIAS A/S fastholder på denne baggrund forventningerne til et resultat på 7-9
mio. kr. før skat for regnskabsåret 2015/16 mod et resultat året før på 5,6
mio. kr.

Med venlig hilsen

RIAS A/S


Henning Hess




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Rias B

PRIS 430,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 430,00
SIDSTE LUK 430,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER