NKTs indtjening i 2. kvt 2016 som forventet. Forventningerne til helåret fastholdes
18-08-16 kl. 18/8 2016 05:57 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)
Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K
18. august 2016
Meddelelse nr. 38
NKTs indtjening i 2. kvt 2016 som forventet. Forventningerne til helåret
fastholdes
Koncerndirektør, Michael Hedegaard Lyng udtaler:
- Vores indtjening i 2. kvartal var som forventet og påvirket af den nuværende
ordresammensætning i NKT Cables’ Projects-forretning. Overordnet set
realiserede Nilfisk en forbedret indtjening, men lavere organisk vækst end
ventet. For at sikre de langsigtede vækstmål implementerer vi ved udgangen af
2016 en ny organisationsstruktur og forretningsmodel, som også indeholder
omkostningsbesparelser for EUR 35 mio.
- Vi fastholder vores forventninger til 2016, og har specificeret de
underliggende forudsætninger. Vi forventer nu, at NKT Cables’ operationelle
EBITDA-margin bliver cirka 9% sammenholdt med oprindeligt 8-9%, drevet af et
godt momentum i Products. Samtidig forventer vi, at indtjeningen i Nilfisk
bliver 10,0-10,5% mod det oprindelige spænd på 10-11%, sammen med organisk
vækst på 1-3%.
Finansielle højdepunkter for 2. kvartal 2016
-- Operationelt EBITDAblev EUR 52,9 mio. Som forventet blev operationel
EBITDA-margin (std. metalpriser) 10,9%
-- Organisk vækst blev -5% og omsætningen blev EUR 553,2 mio.
-- Arbejdskapital blev EUR 318,8 mio., en reduktion på EUR 55,4 mio. i forhold
til 2. kvartal 2015
-- Pengestrømme fra driftsaktiviteter steg til EUR 28,7 mio. fra EUR 5,2 mio.
i 2. kvartal 2015
-- Afkast af investeret kapital (RoCE) blev 9,3%, i forhold til 11,2% i 2.
kvartal 2015
Forventninger til 2016 fastholdes
NKT’s forventninger til 2016 fastholdes med flad organisk vækst og operationel
EBITDA-margin (std. metalpriser) i niveau med de 9,4% realiseret i 2015. De
underliggende forudsætninger for Nilfisk og NKT Cables er specificeret, jf.
delårsrapporten for 2. kvartal 2016 side 16.
Nilfisk: 3% organisk vækst og EBITDA steg til EUR 32,5 mio. Ny
organisationsstruktur skal sikre vækst og indeholder omkostningsbesparelser for
EUR 35 mio. indtil 2019
I 2. kvartal leverede Nilfisk 3% organisk vækst og forbedrede EBITDA-marginen
med 0,4%-point til 11,8%. På trods af positive effekter af det øgede fokus på
salg og service medfører det ikke øget organisk vækst i det forventede omfang.
For at sikre vækstmålene implementeres en ny organisationsstruktur ved
udgangen af 2016, som afspejler kunde- og markedssegmenteringen og som skal
reducere kompleksiteten. Den nye struktur forventes også at give
omkostningsbesparelser, som iværksættes med det samme, med en effekt på EUR 35
mio. frem til 2019.
NKT Cables: Positiv udvikling i Products. Omsætning og indtjening som ventet
påvirket af Projects
I NKT Cables leverede Products-forretningen 9% organic growth, drevet af
Mellemeuropa og Sverige. Det overordnede resultat på -13% organisk vækst og
operationelt EBITDA på 10,8% var som ventet påvirket af den nuværende
ordresammensætning i Projects-forretningen. Udrulning af EXCELLENCE 2020
strategien forløber som planlagt; direktionen er nu fuldtallig og en række
segment-initiativer implementeres.
NKT Photonics: Tilfredsstillende finansielt resultat. Tiltag for at nå
kommerciel skala forløber som planlagt
NKT Photonics leverede 19% organisk vækst drevet af Sensing & Energy segmentet,
og indtjeningen blev let forbedret. Integrationen af Fianium følger planen og
en stor 18-måneders rammeaftale med en industriel kunde blev indgået.
Telekonference
NKT afholder i dag kl. 09.00 en telekonference for investorer og analytikere,
og den kan følges på www.nkt.dk. Den tilhørende præsentation vil være
tilgængelig om kort tid. For at deltage, ring fra:
Danmark: +45 3544 5583
UK : +44 203 194 0544
USA : +1 855 269 2604
Kontakter
Investorer Presse
Lasse Snejbjerg Helle Gudiksen
Tlf.: +45 2913 6607 Tlf.: +45 2349 9098
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar