Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand - Ny it- og digitaliseringsdirektør i den øverste ledelsesgruppe

18-08-16 kl. 18/8 2016 08:30 | Alm. Brand 66,00 (0,00%)

Mikael Sundby, der er direktør i Alm. Brand Liv og Pension, og som tillige har
ansvaret for koncernens it-område, samt it-direktør Lars Lysdal Jensen har
valgt at gå på pension ved årets udgang efter henholdsvis 31 og 18 år i Alm.
Brand. I den forbindelse foretager koncernen en organisationsændring for at
styrke it og digitalisering yderligere. Ny mand i den øverste ledelsesgruppe
bliver Thomas Erichsen, der 1. oktober tiltræder som ny it- og
digitaliseringsdirektør.


For at sikre udviklingen af koncernens digitale ambitioner har Alm. Brand
besluttet, at it og digitalisering fremadrettet skal være repræsenteret i
koncernens øverste ledelseslag under en selvstændig direktør. Til at varetage
stillingen som ny it- og digitaliseringsdirektør har Alm. Brand ansat Thomas
Erichsen, der kommer fra en stilling som Head of Solutions and IT hos Nordea.


- Det er blevet mere og mere klart, at vi i endnu højere grad skal prioritere
it- og digitaliseringsudviklingen. Og vi har i Thomas Erichsen fået en meget
erfaren og kompetent mand ombord til at styrke denne udvikling yderligere,
udtaler adm. direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen, og fortsætter:


- Der er ingen tvivl om, at i fremtidens samfund vil digitalisering- og
it-understøttelse være en afgørende del af en finansiel virksomhed. Kunderne
forventer en så individuel og målrettet service og rådgivning, at vi kun kan
opfylde deres forventninger og behov ved at have de bedste digitale løsninger
baseret på de mest avancerede it-systemer.


I Nordea var Thomas Erichsen ansvarlig for udviklingen af Nordea-koncernens
kundevendte digitale platforme i Retailbanken i Norden, herunder digitalisering
af kerneprocesser og services. Thomas Erichsen har i sin karriere arbejdet med
strategi og transformationsprocesser, særligt inden for it og digitale
løsninger og både i den finansielle sektor, i it-virksomheder og som
managementkonsulent.


Thomas Erichsen tiltræder stillingen som it- og digitaliseringsdirektør i Alm.
Brand den 1. oktober 2016. Lars Lysdal Jensen går efter en overleveringsperiode
på pension ultimo året.


Alm. Brand Liv og Pension

I forbindelse med at Mikael Sundby går på pension ultimo 2016, udnævnes Claude
Reffs som ny direktør i Alm. Brand Liv og Pension. Claude Reffs har gennem de
sidste syv år været chefaktuar i selskabet og har kørt et tæt parløb med Mikael
Sundby omkring selskabets drift og udvikling. Det overordnede koncernansvar for
Liv og Pension samles under Kim Bai Wadstrøm, der ligeledes er ansvarlig for
koncernens bankaktiviteter. Således sikres en koordineret opsparings- og
formueforvaltning i hele Alm. Brand, da kunderne i stadig større grad ser deres
opsparing på tværs af bank- og pensionsprodukter.


Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:
adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Alm. Brand

PRIS 66,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 66,00
SIDSTE LUK 66,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER