Vestjysk Banks halvårsrapport 2016
24-08-16 kl. 24/8 2016 06:44 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)
Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S
24. august 2016
Vestjysk Banks halvårsrapport 2016
Vestjysk Bank realiserede i 1. halvår 2016 et resultat efter skat på 10 mio.
kroner. Bankens basale drift fungerer fortsat godt, og et resultat før
nedskrivninger på 227 mio. kr. i 1. halvår 2016 anses for tilfredsstillende.
Det fortsat høje nedskrivningsbehov, relateret til landbrugets fortsatte meget
bekymrende økonomiske situation med et meget lavt niveau for afregningspriser
for især mælk, men også lave afregningspriser for svinekød, medfører, at
bankens resultat efter nedskrivninger ikke er tilfredsstillende.
Banken arbejder fortsat på at forbedre de kapitalmæssige forhold, herunder at
styrke bankens solvensmæssige overdækning og bankens overdækning i forhold til
kravet til egentlig kernekapital.
Sammendrag af Vestjysk Banks resultater i 1. halvår 2016:
-- Resultat efter skat på 10 mio. kroner (44 mio. kroner i 1. halvår 2015).
-- Basisindtægter på 477 mio. kroner (499 mio. kroner i 1. halvår 2015).
-- Omkostningsprocent på 52,4 (56,1 procent i 1. halvår 2015), svarende til et
fald på 3,7 procentpoint.
-- Basisresultat før nedskrivninger på 227 mio. kroner (220 mio. kroner i 1.
halvår 2015).
-- Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. på 216 mio. kroner (171
mio. kroner i 1. halvår 2015). Nedskrivninger på landbrug udgør fortsat den
største andel af nedskrivningerne.
-- Indlånsoverskud på 4,4 mia. kroner ultimo juni 2016 mod et indlånsoverskud
på 4,8 mia. kroner ultimo juni 2015.
-- Minimumskravene til fortsat bankdrift er henholdsvis 8,0 procent
(kapitalprocent) og 4,5 procent (egentlig kernekapitalprocent) af de
risikovægtede eksponeringer. Ultimo juni 2016 har banken en overdækning på
henholdsvis 4,5 procentpoint, svarende til 729 mio. kroner, og 3,7
procentpoint, svarende til 598 mio. kroner.
-- Kapitalprocenten er på 12,5, og det individuelle solvensbehov er på 10,7
procent, svarende til en overdækning på 1,8 procentpoint eller 295 mio.
kroner ultimo juni 2016.
-- Egentlig kernekapitalprocent på 8,2 procent ultimo juni 2016 mod et opgjort
krav på 7,0 procent. Overdækningen er på 1,2 procentpoint svarende til 193
mio. kroner, hvilket er afstanden til kravet om udarbejdelse af en
genopretningsplan.
-- Likviditetsmæssig overdækning på 134 procent ultimo juni 2016.
-- EU Kommissionen har i december 2015 indledt en nærmere undersøgelse af,
hvorvidt statsstøtten til Vestjysk Bank i 2012 er i overensstemmelse med
EU-reglerne. Kommissionen vil især undersøge, hvorvidt Vestjysk Banks
omstruktureringsplan kan genskabe bankens levedygtighed på langt sigt uden
at virke konkurrenceforvridende i markedet. Tidshorisonten for denne
undersøgelse samt godkendelsesprocessen kendes fortsat ikke.
Forventninger til 2016
Bankens samlede forretningsomfang forventes, med udgangspunkt i uændrede
konjunkturforhold, at kunne generere et basisresultat før nedskrivninger i den
øvre ende af niveauet 350 til 400 mio. kroner. Under uændrede konjunkturforhold
er ledelsens forventning, at behovet for nedskrivninger vil kunne absorberes i
bankens basisresultat og dermed i 2016 opnå et resultat på niveau med 2015.
Dette skal bidrage til en fortsættende bank med et hensigtsmæssigt
forretningsgrundlag og mulighed for at opnå mere betryggende kapitalforhold.
Hvis landbrugets forværrede krise i 2016 bliver meget langvarig eller forværres
yderligere, kan bankens betydelige eksponering mod denne branche indebære et
øget behov for nedskrivninger i forhold til ledelsens aktuelle estimater for
2016. Tilsvarende kan gøre sig gældende, hvis konjunkturerne generelt
forværres. Konsekvenserne af en yderligere forværring af det økonomiske klima
for landbruget og/eller øvrige brancher vil således reducere bankens muligheder
for at konsolidere sig i 2016.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04.
Vestjysk Bank A/S
Vagn Thorsager Jan Ulsø Madsen
bestyrelsesformand adm. bankdirektør
Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00
CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar