Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch A/S – Delårsrapport for 1. halvår 2016

31-08-16 kl. 31/8 2016 06:37 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Selskabsmeddelelse
31. august 2016



Nedenfor følger delårsrapport for NeuroSearch for 1. halvår 2016. Rapporten i
sin helhed fremgår af vedlagte PDF-fil.


NeuroSearch-koncernen realiserede et underskud af primær drift på 1,4 mio.kr. i
første halvår 2016 (underskud på 3,0 mio.kr. i samme periode 2015).

Det regnskabsmæssige resultat efter skat af fortsættende aktiviteter blev et
underskud på 1,7 mio.kr. i første halvår (underskud på 3,0 mio.kr. i samme
periode 2015).

Det regnskabsmæssige resultat for koncernen blev et underskud på 0,5 mio.kr.
(underskud på 2,6 mio.kr. i samme periode 2015).

Selskabets likvide midler udgjorde 77 mio.kr. pr. 30. juni 2016 (80 mio.kr. pr.
30. juni 2015).

Opdatering på selskabets aktiver
NeuroSearch indgik den 31. maj 2016 en aftale med Saniona AB om overdragelse af
rettighederne til de to lægemiddelkandidater ACR325 og ACR343, som begge har
været gennem klinisk fase I. Hermed har NeuroSearch afsluttet salget af
patenter og rettigheder til lægemiddelkandidater, og der resterer herefter
ingen projekter i porteføljen.

Selskabet ejer følgende kapitalandele i:

-- NsGene: 26,8%
-- Atonomics: 3,9%

Licensaftaler:

-- Eventuelle milepælsbetalinger fra Teva Pharmaceuticals på op til 55 mio.kr.
vedrørende udviklingen af Huntexil®
-- Eventuelle milepælsbetalinger og royalties fra Saniona

Værdien af ovenstående aktiver er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der
ikke findes et etableret marked for sådanne aktiver.

Desuden opgjorde NeuroSearch pr. 31. december 2015 de ikke indregnede
fremførbare skattemæssige underskud til ca. 2,2 mia.kr. og fradragsberettigede
midlertidige forskelle til ca. 0,1 mia.kr., i alt ca. 2,3 mia.kr. Det ikke
indregnede skatteaktiv vil under bestemte betingelser kunne udnyttes helt eller
delvist af en potentiel køber af NeuroSearch.

Den igangværende retssag
I august 2014 blev NeuroSearch af Byretten dømt for kursmanipulation på grund
af overtrædelse af reglerne i Lov om værdipapirhandel efter en anklage fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Dommen var en følge af, at den daværende CEO samtidig blev dømt for
kursmanipulation. Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom den 14. oktober 2015
og idømte selskabet en bøde på 5 mio.kr. for kursmanipulation. Selskabet valgte
at søge Procesbevillingsnævnet om 3. instans bevilling. Den 16. marts 2016 har
Procesbevillingsnævnet givet selskabet tilladelse til at indbringe Østre
Landsrets dom for Højesteret. Højesteret behandler sagen i november 2016. Det
er ikke afklaret, hvornår der afsiges dom i sagen. Indtil en dom foreligger fra
Højesteret, vil selskabet under hensyn til bedst mulig varetagelse af
aktionærernes interesser søge at afdisponere selskabet aktiver. Snarest efter
Højesterets dom forventer selskabet at offentliggøre en handlingsplan for
selskabets fremtid.

Finansielle forventninger til 2016
I 2016 forventer NeuroSearch et underskud af primær drift på ca. 4-6 mio.kr. I
forventningerne indgår ikke indtægter fra eventuelt salg af selskabets aktiver,
mulige indtægter fra selskabets aftaler med Teva, Saniona eller andre, ligesom
der ikke i forventningerne er taget højde for en evt. tilbageførsel af den i
2014 foretagne hensættelse på 5 mio.kr. til dækning af den bøde, som selskabet
er idømt.


Allan Andersen
Adm. direktør


Kontaktperson
Allan Andersen, adm. direktør, telefon: 4016 3864


Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER