Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nr. 39 2016 Resultat af aktietilbagekøb afsluttet den 30. august 2016

31-08-16 kl. 31/8 2016 09:30 | Solar B 415,00 (+1,10%)

Solar offentliggjorde den 16. august 2016 et aktietilbagekøbsprogram på op til
DKK 150 mio., som gav alle B-aktionærer mulighed for at sælge deres aktier i
Solar. Kursintervallet for aktietilbagekøbet udgjorde DKK 330 – 400 pr.
B-aktie.

Tilbudsperioden udløb den 30. august 2016 kl. 16.00, og de indkomne accepter er
nu opgjort.

På baggrund heraf har Solars bestyrelse besluttet at tilbagekøbe i alt 382.160
stk. B-aktier til DKK 392,5 pr. aktie á nominelt DKK 100, svarende til en
samlet købesum på DKK 150 mio.

Aktionærer, der har ønsket at sælge 50 stk. eller færre B-aktier, er afregnet
fuldt ud. Aktionærer, der har ønsket at sælge mere end 50 stk. B-aktier, er
afregnet fuldt ud for de første 50 stk. B-aktier samt pro rata med 73,62% for
den andel, som overstiger 50 stk. B-aktier. Handelsdatoen for B-aktierne vil
være den 31. august 2016, og afregningen af aktietilbagekøbet forventes
gennemført den 2. september 2016 via den enkelte aktionærs depotbank eller
børsmægler.

Pr. dags dato ejer Solar 622.315 stk. egne aktier, svarende til 7,86% af Solars
samlede aktiekapital og 3,88% af stemmerne, hvoraf 382.160 stk. B-aktier er
købt i dette aktietilbagekøbsprogram.

Med venlig hilsen

Solar A/S
Anders Wilhjelm


Fakta om Solar
Solar-koncernen er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed primært
inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Vores kerneforretning centrerer
sig om sourcing af produkter, værdiskabende service og optimering af vores
kunders forretning.

Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi
bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan
yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores
kunder til vindere.

Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2015 en omsætning på ca.
10,6 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere. Solar er
noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret
siden 1953.

Flere oplysninger kan findes på www.solar.eu.


Ansvarsfraskrivelse
Selskabsmeddelelsen er offentliggjort dags dato på engelsk og dansk via Nasdaq
Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og danske
version er det den engelske version, der er gældende.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Solar B

PRIS 415,00
ÆNDRING +4,50 (+1,10%)
ÅBEN 410,50
SIDSTE LUK 410,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER