Udstedelse af hybrid Tier 1 kapital på 1,5 mia. kr.
07-09-16 kl. 7/9 2016 14:07 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)
Silkeborg, 2016-09-07 16:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Jyske Bank har den 7. september 2016 udstedt hybrid Tier 1 kapital (Additional
Tier 1 capital under CRR) på samlet knap 1,5 mia. kr. fordelt på SEK 1,25 mia.
(rente på STIBOR + 5,80%) og DKK 500 mio. (rente på CIBOR + 5,30%). Korrigeret
for valutabasisswap er investorafkastet stort set identisk i de to valutaer.
Lånet er uendeligt løbende og med mulighed for, at Jyske Bank kan førtidsindfri
tidligst september 2021.
Udstedelsen er et led i Jyske Banks gradvise tilpasning af kapitalstrukturen
til den udmeldte langsigtede målsætning om en egentlig kernekapitalprocent på
14 og en kapitalprocent på 17,5. Udstedelsen sker i direkte forlængelse af
selskabsmeddelelse af 29. august 2016, hvor Jyske Bank meddelte, at der var
indledt undersøgelse af muligheden for udstedelse af hybrid Tier 1 kapital.
Efter udstedelsen udgør summen af Jyske Banks hybride Tier 1 kapital og Tier II
kapital 3,6 mia. kr. svarende til 2,0% af den vægtede risikoeksponering.
Henvendelser vedr. denne meddelelse kan rettes til CFO Birger Krøgh Nielsen på
tlf. 89 89 64 44.
Venlig hilsen
Jyske Bank
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar