Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nr. 41 2016 Solar A/S styrker sit fokus på digitalisering og transformation med udnævnelsen af en Chief Commercial Officer

09-09-16 kl. 9/9 2016 06:22 | Solar B 415,00 (+1,10%)

Vi er glade for at kunne meddele, at Hugo Dorph er udnævnt til Chief Commercial
Officer i Solar-koncernen og samtidig indtræder i direktionen med øjeblikkelig
virkning.

Hugo Dorph blev ansat i Solar i 2014 som SVP Commercial, og han har spillet en
afgørende rolle i Solars transformative rejse mod at blive en digital sourcing-
og servicevirksomhed.

Hugo Dorph, der er 51 år, har haft en imponerende karriere inden for den
digitale branche. Han blev uddannet ingeniør i 1991 på Danmarks Tekniske
Universitet og var derefter 14 år i IBM, hvor han arbejdede med salg, software
og e-handel i forskellige internationale lederstillinger og allerede i
midt-90erne var blandt foregangsmændene for e-handel.

I 2005 blev Hugo Dorph administrerende direktør for Maconomy, en international
leverandør af ERP-software. Han gennemførte en bemærkelsesværdig turnaround af
virksomheden, hvilket førte til, at virksomheden blev afnoteret fra børsen og
solgt til amerikanske Deltek i 2010. Hugo Dorph flyttede til USA, sikrede en
vellykket integration af Maconomy ind i Deltek og stod i spidsen for en af
Delteks globale divisioner, indtil han og familien besluttede sig for at vende
hjem til Danmark.

Inden han tiltrådte som SVP Commercial i Solar, var Hugo Dorph arbejdende
grundlægger af startup-virksomheden Flexya A/S, som arbejder med cloud-baseret
software.

I dag er 50% af Solars forretning digital. Udnævnelsen af Hugo Dorph til CCO
understreger den betydning Solars kommercielle og digitale udvikling har og
vigtigheden af at fortsætte med at udvikle vores digitale forretning og sikre
optimale kundeoplevelser.



Med venlig hilsen

Solar A/S

Jens Borum Anders Wilhjelm

Bestyrelsesformand CEO


Fakta om Solar
Solar-koncernen er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed primært
inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi. Vores kerneforretning centrerer
sig om sourcing af produkter, værdiskabende service og optimering af vores
kunders forretning.

Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi
bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan
yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores
kunder til vindere.

Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2015 en omsætning på ca.
10,6 mia. kroner og beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på
Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.

Ansvarsfraskrivelse
Selskabsmeddelelsen er offentliggjort dags dato på engelsk og dansk via Nasdaq
Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og danske
version er det den engelske version, der er gældende.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Solar B

PRIS 415,00
ÆNDRING +4,50 (+1,10%)
ÅBEN 410,50
SIDSTE LUK 410,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER