Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NY CEO UDNÆVNT

14-09-16 kl. 14/9 2016 18:21 | Topsil 0,00 (0,00%)

Frederikssund, 14. september 2016
SELSKABSMEDDELELSE nr. 34/16


NY CEO UDNÆVNT

Cemat A/S har i dag udnævnt Abdelmottaleb Doulan til ny CEO for Cemat A/S

Abdelmottaleb Doulan har været en del af Cemat koncernen de seneste 5 år, og
han er CEO for den polske ejendomsforretning Cemat 70 S.A., ligesom han er CEO
for det frasolgte selskab Topsil Global Wafers, Poland.

”Eftersom Cemat 70 S.A. er den eneste aktivitet i Cemat A/S, og Cemat A/S ikke
har andre ansatte, er udnævnelsen af Abdelmottaleb Doulan et naturligt skridt,
der samtidigt sikrer, at organisationen i det danske holdningsselskab er så
lean og effektiv som muligt”, udtaler bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær.

Abdelmottaleb Doulan er født i Tunesien men har boet i Polen i mere end 25 år
og er i dag polsk statsborger. Abdelmottaleb Doulan er udannet ingeniør fra
Technological University of Lodz Poland.

Den tidligere direktion bestående af CEO Kalle Hvidt Nielsen, CFO Jesper
Bodeholt og CSO Michael Lisby Jensen udtræder pr. dags dato af direktionen, og
fremadrettet vil Abdelmottaleb Doulan være det eneste medlem af direktionen.
Dette er helt i tråd med planen om at trimme holdingselskabets omkostningsbase
samt de indgåede fratrædelsesaftaler med selskabets tidligere direktion
(selskabsmeddelelse 25/16).

Henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til [email protected].


Cemat A/S

Jens Borelli-Kjær
Bestyrelsesformand


Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er
den danske udgave gældende.

Selskabsmeddelelser kan afmeldes på [email protected].




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Topsil

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER