SKAKO sælger nyudviklet betonblander
20-10-16 kl. 20/10 2016 06:51 | Skako Industries 87,00 (-0,57%)
Faaborg, 2016-10-20 08:51 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 20. oktober 2016
Selskabsmeddelelse nr. 12/2016
SKAKO sælger nyudviklet betonblander til skandinavisk storkunde
SKAKO Concrete A/S har indgået kontrakt på ca. 22 millioner danske kroner med
Benders Sverige AB. Levering og installering vil ske i første halvår 2017.
Kontrakten omfatter en komplet anlægsleverance indeholdende en 1200 m3 højsilo
med flere betonblandere inklusiv den nyudviklede ROTOCONIX blander samt en
fuldautomatisk SKAKOMAT styring. ROTOCONIX blanderen repræsenterer den nyeste
teknologi inden for betonindustrien og er særligt velegnet til krævende
blandeopgaver.
Materialisering af vores stærke pipeline
”Jeg er meget tilfreds med, at Benders Sverige AB igen har valgt at indgå
kontrakt med SKAKO. Flere af vores traditionelle samarbejdspartnere viser øget
interesse for de nye teknologiske muligheder, hvor de senest lancerede SKAKO
produkter kan medvirke til at effektivisere deres betonblandeanlæg.
Jeg har stor tiltro til, at vi vil se en yderligere materialisering af vores
stærke pipeline”, udtaler Søren Pedersen, administrerende direktør i SKAKO
Concrete A/S.
Ordren vil indgå i omsætning og indtjening i 2016 og 2017.
Forventningerne til den finansielle udvikling i 2016 for SKAKO A/S fastholdes.
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Kaare Vagner
Bestyrelsesformand
For yderligere information:
Søren Pedersen
Adm. direktør, SKAKO Concrete A/S
Tlf.: 6361 6100
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar