Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KlimaInvest A/S - forløb af den ekstraordinære generalforsamling i KlimaInvest A/S

14-10-13 kl. 14/10 2013 11:27 | Klimainvest 1,60 (-1,23%)

KlimaInvest A/S - forløb af den ekstraordinære generalforsamling i KlimaInvest A/S

 

Den 14. oktober 2013 kl. 10.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i KlimaInvest A/S, CVR nr. 30 73 17 35, på selskabets adresse hos Dansk OTC, Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Forelæggelse af korrigeret årsrapport for 2012 med ledelseserklæring og godkendelse af årsrapporten.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til korrigeret årsrapport.

4. Forslag om nedsættelse af aktiekapitalen til dækning af tab, jf. selskabslovens § 188, stk. 1., nr. 1
5. Forslag om nedsættelse af aktiekapitalen til særlig reserve, jf. selskabslovens §188, stk.1., nr. 3.
6. Bemyndigelse til dirigenten
7. Eventuelt

AD 1
Bestyrelsen havde i overensstemmelse med vedtægternes pkt. 4.4 udpeget direktør Jesper Bak til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling i overensstemmelse med vedtægterne havde været varslet ved e-mails til navnenoterede aktionærer, som har udtrykt ønske om indkaldelse via mail, ved indrykning på selskabets hjemmeside og ved fondsbørsmeddelelse. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen, oplysningen om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden og de fuldstændige forslag, formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse pr. brev m.v. har været fremlagt på selskabets hjemmeside i de seneste 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. Dirigenten konstaterede under henvisning hertil og med de tilstedeværendes tilslutning, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og at generalforsamlingen var beslutningsdygtig og indvarslet i henhold til dagsordenens punkter.

AD 2
Den korrigerede årsrapporten for 2012 blev fremlagt. Da der ingen ændring i forhold til selskabets egenkapital i forhold til den tidligere årsrapport for 2012, som blev godkendt af generalforsamlingen den 19. april 2013, havde bestyrelsen foreslået godkendelse af den korrigerede årsrapport for 2012.  Generalforsamlingen tog den skriftlige og mundtlige beretning til efterretning og godkendte enstemmigt med samtlige repræsenterede stemmer årsrapporten.

AD 3
Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste regnskabsår blev enstemmigt vedtaget.

AD 4
Bestyrelsens havde stillet forslag om,  at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt kr. 5.558.000, dvs. fra nominelt kr. 8.500.000 til nominelt kr. 2.942.000, til dækning af tab, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr.1, samt at kapitalnedsættelsen foreslås gennemført ved nedsættelse af det nominelle beløb pr. aktie (stykstørrelsen) fra kr. 10 til kr. 3,46 (afrundet).  Den samlede kapitalnedsættelse sker dermed til kurs pari, dvs. svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb. Selskabets aktiekapital vil således udgøre nominelt kr. 2.942.000 fordelt på aktier á kr. 3,46 (afrundet) efter gennemførelse af kapitalnedsættelsen. Generalforsamlingen vedtog beslutningen enstemmigt.

AD 5
Bestyrelsen havde ligeledes stillet forslag, om at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt kr. 2.092.000, dvs. fra nominelt kr. 2.942.000 til nominelt kr. 850.000,  til henlæggelse til en særlig reserve jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3.

Idet kapitalnedsættelsen sker til henlæggelse til en særlig reserve jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3, kræves der, at der iagttages 4 ugers proklama i henhold til selskabslovens § 192.

Den samlede kapitalnedsættelse foreslås gennemført ved nedsættelse af det nominelle beløb pr. aktie (stykstørrelsen) fra kr. 3,46 (afrundet) til kr. 1.  Den samlede kapitalnedsættelse sker dermed til kurs pari, dvs. svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb. Selskabets aktiekapital vil således udgøre nominelt kr. 850.000 fordelt på aktier á kr. 1,00 efter gennemførelse af kapitalnedsættelsen. Generalforsamlingen vedtog beslutningen enstemmigt.

AD 6
Det var foreslået, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til at anmelde anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med disse beslutninger, i det omfang Erhvervsstyrelsen måtte kræve dette for at gennemføre registrering af beslutningerne. Det fremsatte forslag blev godkendt enstemmigt og med alle tilstedeværende stemmer.

AD 7
Der forelå ikke yderligere til behandling, og dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt, og at samtlige forslag var blevet vedtaget enstemmigt med 268.895 stemmer. Dirigenten erklærede herefter den ekstraordinære generalforsamling for hævet og bestyrelsesformanden takkede forsamlingen for deres deltagelse.

Spørgsmål til denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til direktør Jesper Bak på telefon nr. +45 51 30 75 78.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S

Direktør Jesper Bak
Telefon: +45 5130 7578
Email: [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Klimainvest

PRIS 1,60
ÆNDRING -0,02 (-1,23%)
ÅBEN 1,65
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER