Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KlimaInvest A/S : Prospekt for fortegningsemission

19-11-13 kl. 19/11 2013 15:20 | Klimainvest 1,60 (-1,23%)

KlimaInvest A/S offentliggør Prospekt i forbindelse med Udbud af op til 8.500.000 stk. nye aktier a nominelt DKK 1,00 med fortegningsret for eksisterende aktionærer i forholdet 1:10

Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i Australien, Canada, Japan eller USA
Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i KlimaInvest A/S (Værdipapirer) i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark. Kopier af denne meddelelse må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA.
KlimaInvest A/S (Selskabet) offentliggør i dag et prospekt i forbindelse med en fortegningsemission. Selskabets aktionærer har fortegningsret til at tegne nye aktier i forholdet 1:10 til kurs DKK 1,00 pr. aktie a nominelt DKK 1,00.

 

Tegningsforholdet er på 1:10, dvs. at der bliver tildelt ti (10) tegningsretter for hver eksisterende aktie, og der skal en (1) tegningsret til at tegne en (1) ny aktie mod betaling af udbudskursen.

Der henvises til Prospektet i sin helhed for en beskrivelse af Selskabet og Udbuddet.

Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu
Udbuddet gennemføres i forbindelse med købet af anparterne i Byggeselskabet af 1.11.1990 ApS og Jenka Ejendomme ApS for forventet DKK 7,2 mio. Ved fuldtegning af samtlige aktier i Udbuddet vil nettoprovenuet udgøre DKK 7,5 mio.

Udbud
Udbuddet omfatter op til 8.500.000 stk. nye aktier a nominelt DKK 1,00 med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Bestyrelsen har den 19. november 2013 truffet beslutning om at udnytte en del af den i vedtægterne indeholdte bemyndigelse til at forhøje Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 8.500.000 svarende til 8.500.000 stk. aktier a DKK 1,00.

Udbudskurs
De udbudte aktier udbydes til kurs DKK 1,00 pr. aktie a DKK 1,00 (Udbudskursen).

Tegningsretter
Tegningsretter tildeles aktionærer, der den 25. november  2013, kl. 12.30 (dansk tid) er registreret i VP Securities A/S som aktionær i Klima Invest A/S. Registrerede aktionærer vil blive tildelt ti (10) tegningsretter pr. eksisterende aktie a DKK 1,00 i Selskabet. Aktier, der handles efter 21. november 2013, handles eksklusive tegningsretter og oppebærer dermed ikke ret til at tegne nye aktier til Udbudskursen.

Tegningsforhold
En tegningsret berettiger indehaveren til at tegne en (1) ny aktie mod betaling af Udbudskursen.

Tegningsperiode
De nye aktier tegnes i perioden fra 26. november 2013 kl. 9.00 dansk tid til 9. december 2013 kl. 17.00 dansk tid. Tegningsretter, som ikke udnyttes i tegningsperioden, mister deres gyldighed og værdi, og indehaveren af sådanne tegningsretter er ikke berettiget til kompensation.

Notering af og handel med nye aktier
De nye aktier vil blive udstedt i en midlertidig ISIN. Den midlertidige ISIN er ikke søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX, idet den alene vil blive oprettet i VP Securities A/S til brug for tegning af nye aktier som følge af Udbuddet. De nye aktier er godkendt til optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX fra den 19. december 2013 kl. 9.00 dansk tid. Registrering af de nye aktier hos Erhvervsstyrelsen vil ske efter gennemførelse af Udbuddet, forventeligt den 17. december 2013, og den midlertidige ISIN for de nye aktier vil herefter vil blive lagt sammen med ISIN for de eksisterende aktier.

Handel med tegningsretter
Tegningsretter til de udbudte aktier kan handles på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra 21. november 2013 kl. 9.00 dansk tid til 4. december 2013 kl. 17.00 dansk tid.

Forventet tidsplan for de vigtigst begivenheder

Dato Begivenhed
20.11.2013 Sidste dag for handel med Eksisterende Aktier, inklusive tegningsretter.
21.11.2013 Første dag for handel med Eksisterende Aktier, eksklusive tegningsretter.
21.11.2013 Handelsperioden for tegningsretter begynder kl. 9.00 dansk tid.
25.11.2013 Tegningsretter tildeles aktionærer, der  kl. 12.30 (dansk tid) er registreret i VP Securities A/S som aktionær i KlimaInvest.
26.11.2013 Tegningsperiode for Nye Aktier begynder kl. 9.00 dansk tid.
4.12.2013 Handelsperioden for Tegningsretter slutter kl.17.00 dansk tid.
9.12.2013 Tegningsperioden for Nye Aktier slutter kl. 17.00 dansk tid.
11.12.2013 Allokering af Resterende Aktier kl. 12.00 dansk tid.
13.12.2013 Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet forventes at ske fire bankdage efter tegningsperiodens udløb.
17.12.2013 Betaling for Resterende Aktier.
17.12.2013 Udbuddet bliver kun gennemført, når og hvis de Nye Aktier, der tegnes, udstedes af Selskabet efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen.
19.12.2013 De Nye Aktier optages ikke til handel og officiel notering under den midlertidige ISIN kode men lægges sammen med ISIN koden for de Eksisterende Aktier, når kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen.

Garanti
Udbuddet er ikke garanteret.

Udsteder ansvarlig
Spar Nord Bank A/S, Postboks 162, 9100 Aalborg.

Prospekt

Prospektet indeholdende detaljerede informationer om KlimaInvest A/S og de fuldstændige udbudsbetingelser vil efter offentliggørelse ligge til gennemsyn på KlimaInvest A/S' kontor, c/o Dansk OTC, Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby. og vil ligeledes blive fremsendt til de af Selskabets navnenoterede aktionærer, der har fremsat begæring herom. Prospektet er - bortset fra personer omfattet af lovgivning, der forhindrer dette - endvidere tilgængeligt pa selskabets hjemmeside www.klimainvest.dk.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S

For yderlligere information kontakt:

Direktør Jesper Bak
Telefon: +45 5130 7578
Email: [email protected]

Prospekt
Nov 19, 2013




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Klimainvest

PRIS 1,60
ÆNDRING -0,02 (-1,23%)
ÅBEN 1,65
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER