Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

FCM Holding A/S meddelelse nr. 222: FCM henter Jakob Poulsen tilbage

24-01-14 kl. 24/1 2014 08:50 | FCM Holding 0,00 (0,00%)

FC Midtjylland har forstærket truppen med den tidligere FCM-profil Jakob Poulsen, der skifter fra AS Monaco. Midtbanespilleren skiftede i sommeren 2012 fra FC Midtjylland til AS Monaco, men er nu hentet tilbage igen på en 4,5 årig kontrakt.

Jakob Poulsen har optrådt 28 gange på det danske A-landshold, hvor det er blevet til 1 mål, da han med sit første landskampmål i 1-0 sejren over Sverige endegyldigt sikrede Danmarks kvalifikation til VM-slutrunden i 2010.

Jakob Poulsen spillede senest med stor succes i FC Midtjylland fra sommeren 2010 til sommeren 2012, hvor det blev til 54 kampe og 9 mål for ulvene. Jakob Poulsen havde en væsentlig andel i de bronzemedaljer, som ulvene hentede i sæsonen 2011/2012, hvor han med sit store overblik fungerede som omdrejningspunkt på FC Midtjyllands hold.
 
Siden sit skifte til AS Monaco i sommeren 2012 har Jakob Poulsen spillet 21 førsteholdskampe for det franske tophold, men vender nu tilbage til Superligaens aktuelle tophold.
 
Tilgangen af Jakob Poulsen er blevet muliggjort via nye sponsorer, der har givet FCM det økonomiske rum til at hente Jakob Poulsen. 

Jakob Poulsen præsenteres for presse og fans i dag kl.13:30 på MCH Arena. 
 
Aftalen ændrer ikke på forventningerne til det tidligere udmeldte resultat for indeværende regnskabsår.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FCM Holding

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER