FCM Holding A/S meddelelse nr. 243: Jesper Juelsgård solgt til franske Evian
08-07-14 kl. 8/7 2014 11:55 | FCM Holding 0,00 (0,00%)
FC Midtjylland har solgt Jesper Juelsgård til franske Evian, der spiller i den bedste franske række Ligue 1.
Den 25-årige venstre back, der i 2004 begyndte på FC Midtjyllands fodboldakademi, nåede at spille 163 kampe for FC Midtjylland og score to mål.
Jesper Juelsgård, der kommer fra samarbejdsklubben Spjald, har af flere omgange været inde omkring det danske landshold, hvor han står noteret for to A-landskampe og 24 ungdomslandskampe.
Med sit skifte til udlandet følger Jesper Juelsgård i fodsporene på tidligere akademispillere som Jonas Lössl (EA Guingamp ), Lasse Vigen (Fulham), Mads Albæk (Stade de Reims), Victor Fischer (Ajax), Simon Kjær (Lille), Morten Knudsen (Inter) og Winston Reid (West Ham), der alle har fået deres fodboldopdragelse på FC Midtjyllands akademi og efterfølgende er solgt til udenlandske klubber.
Salget vil have en positiv indvirkning på regnskabsåret 2014-2015.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar