Det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Zealand pr. 31. oktober 2016
31-10-16 kl. 31/10 2016 13:08 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)
Selskabsmeddelelse - Nr. 42 / 2016
Det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Zealand pr. 31. oktober 2016
København, 31. oktober 2016 - I henhold til § 6 i Bekendtgørelse om udsteders oplysningsforpligtelser udsender Zealand meddelelser med information om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet ved udgangen af en kalendermåned, hvor der har været ændringer i aktiekapitalen.
I selskabsmeddelelse nr. 40/2016 fra 4. oktober 2016 meddelte Zealand om forhøjelse af sin aktiekapital efter afslutning af et udbud ("Udbuddet") af nye Zealand-aktier, der er tegnet til en markedskurs på 96,90 kr. af biotek-specialistinvestorer og andre institutionelle investorer fra USA og Europa. I forlængelse af denne meddelelse er det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Zealand pr. 31. oktober 2016 som angivet i nedenstående tabel:
Dato | Antal aktier (a nominel værdi 1 kr.) | Aktiekapital (nominel værdi i kr.) | Antal stemmerettigheder |
31. oktober 2016 | 26.062.253 | 26.062.253 | 26.062.253 |
*****
For yderligere information, kontakt venligst:
Mats Blom, Økonomidirektør
Tlf.: +45 31 53 79 73, e-mail: [email protected]
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S (Nasdaq København: ZEAL) ("Zealand") er en bioteknologisk virksomhed med fokus på opfindelse, design og udvikling af nye peptid-baserede lægemidler. Zealand har en portefølje af lægemidler og produktkandidater under licenssamarbejder med Sanofi, Helsinn og Boehringer Ingelheim og en pipeline af egne, fuldt ejede lægemiddelkandidater, der primært retter sig mod specialsygdomsområder med store uopfyldte behov.
Virksomhedens har opfundet lixisenatide, en prandial GLP-1-agonist til én gang daglig dosering til behandling af type 2- diabetes, som er udlicenseret til Sanofi. Lixisenatide markedsføres som Lyxumia® globalt uden for USA og er godkendt som AdlyxinTM i USA. En præmiks-kombination af lixisenatide med insulin glargine (Lantus®), er under regulatorisk behandling i både USA og Europa.
Zealands pipeline af egne lægemiddelkandidater omfatter: Dasiglucagon* (ZP4207) i enkeltdosis-version til nødbehandling af insulinchok (fase II); Glepaglutide* (ZP1848) til behandling af korttarmssyndrom (fase II); Dasiglucagon (ZP4207) i flerdosis-version tiltænkt til brug i et bi-hormonelt, kunstigt bugspytkirtelsystem til bedre kontrol af hypoglykæmi (under forberedelse til fase II); ZP2929 til behandling af diabetes/fedme; samt en række terapeutiske peptider i præklinisk udvikling.
Zealand har adresse i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om virksomheden og dens aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og Zealand kan også følges på Twitter @ZealandPharma.
* Dasiglucagon og glepaglutide er foreslåede INN-navne (proposed International Non proprietary Names (pINN)).
42-16_1031 Aktiekapital ultimo oktober 2016
Oct 31, 2016
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar