William Demant Holding A/S: Årsrapport 2017
22-02-18 kl. 22/2 2018 07:45 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 2018-02 22. februar 2018
Offentliggørelse af årsrapport for 2017
9 % organisk vækst i koncernomsætningen drevet af flotte resultater i alle forretningsaktiviteter
Høreapparatengrosforretningen opnåede 11 % organisk vækst og øgede sin markedsandel
Justeret EBIT på DKK 2.504 mio. og vækst på 25 % i underliggende EBIT
Denne meddelelse indeholder de væsentligste punkter fra årsrapporten for 2017:
- Koncernens samlede omsætning udgjorde DKK 13.189 mio. i 2017 svarende til en flot vækstrate på 10 %, hvoraf organisk og akkvisitiv vækst tegnede sig for henholdsvis 9 og 2 procentpoint, og valutakurser tegnede sig for -1 procentpoint.
- Med udgangspunkt i innovation og kommerciel eksekvering i særklasse vandt alle tre forretningsaktiviteter markedsandele i 2017, hvilket resulterede i organiske vækstrater på 8 % i Høreapparater, 28 % i Høreimplantater og 11 % i Diagnostiske Instrumenter. Høreapparatengrosforretningen leverede stærk organisk vækst på 11 % som følge af en kombination af positiv udvikling i geografi, kanal- og produktmiks, et fortsat solidt Oticon Opn-salg i hele 2017 samt nye produkter lanceret af Bernafon og Sonic i andet halvår. Vores detailforretning leverede en organisk vækstrate på 4 %.
- Resultat af primær drift (EBIT) steg med 18 % til DKK 2.504 mio. før omstruktureringsomkostninger på DKK 166 mio., hvilket er inden for de udmeldte forventninger om et interval på DKK 2.300-2.600 mio. og til trods for en negativ valutakurseffekt på DKK 103 mio. i forhold til 2016. Den tilsvarende EBIT-margin steg med 1,3 procentpoint fra 17,7 % til 19,0 %, og det underliggende EBIT steg med 25 % svarende til en marginstigning på 2,3 procentpoint. Den betydelige forbedring af EBIT skyldes især solid omsætningsvækst, miksskift og omkostningsbesparelser som følge af strategiske initiativer. Det rapporterede EBIT for 2017 var DKK 2.338 mio., og indtjeningen pr. aktie steg med 24 % til DKK 6,84.
- Pengestrømme fra driftsaktiviteter (CFFO) steg med 15 % til DKK 2.023 mio. før omstruktureringsomkostninger (rapporteret CFFO på DKK 1.872 mio.). Det frie cashflow før akkvisitioner beløb sig til DKK 1.387 mio. svarende til en stigning på 13 % i forhold til 2016.
- I 2018 forventer vi et resultat af primær drift (EBIT) på DKK 2.550-2.850 mio. før omstruktureringsomkostninger på DKK 150 mio., og vi forventer at tilbagekøbe aktier for et beløb på DKK 1,5-2,0 mia.
Koncernchef og adm. direktør udtaler
"Det forgangne års imponerende resultater bekræfter endnu engang, at vi leverer på vores omfattende hearing healthcare-strategi og vores vision om at lette livet for mennesker med høretab. Vi er i 2017 nået ud til flere mennesker end nogensinde før og har formået at levere stærk vækst, og alle vores forretningsaktiviteter har vundet markedsandele. I William Demant gør vi alt, hvad vi kan, for at støtte vores kunder og - gennem vores fokus på innovation - at tilbyde løsninger som det fremragende høreapparat, Oticon Opn, der hjælper mennesker med høretab til at tage aktivt del i samfundet omkring dem. På grund af netop det fokus - og en masse hårdt arbejde - blev 2017 et rekordår, hvor William Demant leverede en yderst tilfredsstillende stigning i indtjeningen, og jeg har fuld tillid til, at vi kan fortsætte det stærke momentum i 2018," siger Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør for William Demant Holding A/S.
Niels B. Christiansen Søren Nielsen
Bestyrelsesformand Koncernchef og adm. direktør
William Demant Holding A/S' komplette årsrapport for 2017 på i alt 130 sider er vedhæftet denne meddelelse.
*******
Yderligere information: Koncernchef og adm. direktør Søren Nielsen Telefon +45 3917 7300 www.demant.com | Øvrige kontaktpersoner: CFO René Schneider IR-chef Søren B. Andersson IR, Søren Holm Printz Kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen |
2017 | 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | Udvikling 2016-2017 | |
Hovedtal, DKK mio. | ||||||
Nettoomsætning | 13.189 | 12.002 | 10.665 | 9.346 | 8.959 | 10 % |
Bruttoresultat | 10.026 | 9.030 | 7.895 | 6.813 | 6.518 | 11 % |
Bruttoresultat - justeret* | 10.064 | 9.102 | 7.895 | - | - | 11 % |
F&U-omkostninger | 919 | 839 | 763 | 680 | 634 | 10 % |
EBITDA | 2.742 | 2.346 | 2.203 | 2.055 | 2.028 | 17 % |
Amortiseringer og afskrivninger etc. | 404 | 404 | 325 | 294 | 292 | 0 % |
Resultat af primær drift (EBIT) | 2.338 | 1.942 | 1.878 | 1.761 | 1.736 | 20 % |
Resultat af primær drift (EBIT) - justeret* | 2.504 | 2.130 | 1.902 | - | - | 18 % |
Finansielle poster, netto | -111 | -101 | -69 | -70 | -72 | 10 % |
Resultat før skat | 2.227 | 1.841 | 1.809 | 1.691 | 1.664 | 21 % |
Årets resultat | 1.759 | 1.464 | 1.439 | 1.327 | 1.286 | 20 % |
Nøgletal | ||||||
Bruttomargin | 76,0 % | 75,2 % | 74,0 % | 72,9 % | 72,8 % | - |
Bruttomargin - justeret* | 76,3 % | 75,8 % | 74,0 % | - | - | - |
EBITDA-margin | 20,8 % | 19,5 % | 20,7 % | 22,0 % | 22,6 % | - |
Overskudsgrad (EBIT-margin) | 17,7 % | 16,2 % | 17,6 % | 18,8 % | 19,4 % | - |
Overskudsgrad (EBIT-margin) - justeret* | 19,0 % | 17,7 % | 17,8 % | - | - | - |
Indtjening pr. aktie (EPS), DKK | 6,84 | 5,53 | 5,30 | 4,80 | 4,50 | 24 % |
Egenkapitalens forrentning | 24,0 % | 21,5 % | 23,7 % | 24,7 % | 28,0 % | - |
Indtjening pr. aktie (EPS) er angivet pr. aktie med en nominel værdi på DKK 0,20.
*Justeret for engangsomkostninger vedrørende omstruktureringsaktiviteter.
Annual Report 2017
Feb 22, 2018
2018-02 Selskabsmeddelelse - Årsrapport 2017
Feb 22, 2018
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar