Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas;Negativ præcisering - en påmindelse om virkeligheden


100457 ProInvestorNEWS 26/1 2022 09:42
1
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Vestas nedpræciserer 2021 og guider under konsensus for 2022. Det er aldrig godt med skuffelser, men det bør - på den anden side - ikke komme som en meget stor overraskelse for investorerne



· Vestas nedpræciserer deres forventninger for 2021 fra en EBIT margin på 4 % til nu 3%. Vestas kender tallene

· Høje inputomkostninger presser indtjeningen nu og også det kommende år

· For 2022 var konsensus forud for Vestas' udmelding en omsætning på 16,587 mia. og en EBIT på 772 mio., svarende til en EBIT margin på 4,6 %

· Vestas guider for en EBIT margin på 0-4 %. Altså væsentlig under konsensus



Vestas - den bedste elev i en dårlig klasse"



Hvis man skulle beskrive alle vindmølleproducenterne økonomisk tilstand som en skoleklasse, ville det være som at se ind i en dårlig skoleklasse. Vestas er den bedste elev i den dårlige klasse, men da karakterer ikke nødvendigvis bliver givet relativt, men absolut i forhold til markedet, er det svært at få en høj karakter. Investorerne bør ikke være meget overraskede over udmeldingerne, men fortsatte nedpræciseringer er aldrig positivt.




26/1 2022 10:58 DjengisCash 3100459



Når man ser på resultaterne fra de primære konkurrenter SG, GE og Nordex, som alle producerer med store tab, så er meldingen fra Vestas ikke så ringe.

Positivt, at Vestas kan komme gennem 21 og 22 uden at tabe penge.

Om ikke andet, så er Vestas bedst positioneret til markedsvæksten i de kommende år. Køberne vil, i højere grad end tidligere, lægge vægt på sikkerhed for levering og uproblematisk drift.

Efter en smule "paniksalg" fra morgenstunden er aktien oppe med 3,5 procent en lille time efter åbning, så en smule lettelse kan spores.




26/1 2022 11:55 Manfred 3100461



Kun god nyhed i dag at Vestas tilpasser deres priser med den virkelighed der hersker, med øget omkostninger i forsyningskæden når alting nu bliver dyre på deres egen omkostningsside. Jeg ser hellere Vestas lander en mindre omsætning hvis dækningsbidraget kommer i balance igen. Indtjeningen på produktion er det som betyder mest for en virksomhed uanset omsætnings størrelsen.



26/1 2022 12:08 DjengisCash 3100462



Der har været for meget fokus i markedet på, hvem af producenterne der løb med ordrerne.

Men det "skuffende" ordreindtag i Q4 hos Vestas giver god mening, når konkurrenternes meldinger om negativ EBIT tages i betragtning.

Vestas har afstået fra at indgå tabsgivende aftaler, og nu må vi bare vente på, at konkurrenterne gør det samme, for det er de jo tvunget til.




TRÅDOVERSIGT